3POINT
Nyheder27. sep. 2015

Eksperter: Derfor taber Brøndby til FCK

3point.dk varmer op til dagens derby mod FCK. Vi har taget temperaturen hos landets fremmeste fodboldeksperter og bedt dem vurdere hvorfor henholdsvis Brøndby o

3point person
3point.dk27. sep. 2015

3point.dk varmer op til dagens derby mod FCK. Vi har taget temperaturen hos landets fremmeste fodboldeksperter og bedt dem vurdere hvorfor henholdsvis Brøndby og FCK vinder. FOTO: Robert Hendel I dag er der derby. Vi koger op lige til kickoff. Vi har spurgt en række eksperter, hvorfor FCK slår Brøndby i dag.

Flemming Toft, fodboldkommentator TV2

- FCK vinder, fordi de har genvundet det absolutte momentum. FCK er lige nu bedre på 9 ud af 10 pladser.

Gisle Thorsen, journalist Ekstra Bladet

- De er kommet i gang og fundet sejrs(rytmen). Der er meget kvalitet på FCK-holdet, især fremad banen, og det kan blive vanskeligt for Brøndby at stå imod i 90 minutter. Det er en luksus at kunne sætte Cornelius ind i 2. halvleg, efter de to andre store drenge i front har slidt Brøndby-forsvaret. Desuden har FCK vist stor dødboldsstyrke og har mange gode 'headere'. Ville ikke overraske mig voldsomt, hvis derbyet blev afgjort på denne facon.

Mads Wehlast, journalist Ekstra Bladet

- Ståle Solbakkens tropper har momentum efter tre sejre i træk. Og så ser det ud til, at Andreas Cornelius har fundet det niveau, han havde i sæsonen 2013/14. Men jeg hæfter mig også ved, at Nicolai Jørgensen er ved at finde formen. De to kan afgøre det for FCK.

Morten Crone, fodboldredaktør BT

- FCK vinder, fordi deres hold er langt bedre. Mere enkelt kan det dårligt siges. Spillerne er for langt hovedparten dyrere og bedre lønnet end Brøndbys, hvilket naturligvis gør en forskel, når man agerer på transfermarkedet. FCK har mange muligheder i truppen og kan offensivt variere enormt meget med Cornelius som fyrtårn, Santander som spilstation og Nicolai Jørgensen som udfordrer, dribler, header og meget mere. Også på kanterne er der variationsmuligheder med en forfinet mellemrumsspiller som Kasper Kusk, en hurtigere tekniker som Verbic, fysisk stærke Toutouh og nu også lynhurtige Bashkim Kadrii. Centralt kender vi jo Delaney, Kvist og Amarteys store fysiske og taktiske styrker, som ingen på Brøndbys hold kan matche. Måske med undtagelse af Rodolph Austin, der dog lige skal finde formen.

Sørgen Sorgenfri, journalist (tidl. BT)

- FCK vinder ved med deres dygtige kanter at udnytte bagrummet bag Brøndbys backs og lade enten Santander eller Cornelius sætte Agger ud af spillet.

Andreas Kraul, fodboldkommentator og journalist DR

- Holdet har momentum og mange profiler klar igen, hvilket giver stor styrke fra bænken. Klart bedst i luften ved dødbolde. Kampen sparkes i gang klokken 13.00.

Mest kommenterede nyheder