3POINT
Nyheder1. jun. 2016

Ekspert: Disse bundesligaspillere kan Brøndby hente

Der har været spekuleret i om Brøndbys nye træner Alexander Zorniger ville hive nogle af sine gamle spillere med til Brøndby, men indtil videre har der ikke vær

3point person
3point.dk1. jun. 2016

Der har været spekuleret i om Brøndbys nye træner Alexander Zorniger ville hive nogle af sine gamle spillere med til Brøndby, men indtil videre har der ikke været konkrete rygter. Vi har bedt Bundesligaekspert Nicolai Lisberg om at komme med sit bud på, hvem der kunne være i Brøndbys søgelys. Brøndbys nye træner, Alexanders Zorniger, har en fortid i bl.a. Red Bull Leipzig, som netop er rykket op i Bundesligaen, og i Stuttgart, som er rykket den anden vej. Men skulle der sidde nogle Brøndbyfans og forvente, at Zorniger henter spillere ind fra Stuttgart, kan de godt tro om igen. Det mener Nicolai Lisberg, redaktør hos Danmarks største site om tysk fodbold Bulibold. -Umiddelbart tror jeg ikke, vi skal forvente, at han henter spillere direkte fra sin tidligere klub Stuttgart. Flere af deres marginalspillere i den netop afsluttede sæson øjner formentlig muligheden for at få spilletid, når den næste år står på 2. Bundesliga, og de øvriges niveau er ganske enkelt for højt til Brøndby, mener Lisberg. Vi har bedt Nicolai Lisberg om at komme med nogle bud på, hvilke spillere der realistisk set kunne være transfermål for Troels Bech og Alexander Zorniger denne sommer. Han understreger, at der er tale om spekulationer, men nævner to spillere, som han mener, Brøndby kan tænkes at gå efter: Læs også: Analyse: Disse 1. divisionsspillere skal Brøndby hente Rani Khedira (lillebror til Juventus’ Sami Khedira), RB Leipzig (22 år) Han har ikke kunne etablere sig på holdet, har kontraktudløb i 2017 og kunne godt ryge væk. Han er en boldspillende (defensiv)midtbanespiller, og det kunne Brøndby vel godt bruge. Måske en lejeaftale er mere realistisk, da han stadig kun er 22 år og vel formentlig fortsat drømmer om at komme til at spille i Bundesligaen. Det var Zorniger der i sin tid hentede ham til RB Leipzig fra Stuttgart. Terrence Boyd, RB Leipzig (25 år) Også fra RB fabrikken, men har været skadet stort set siden december 2014, så han er selvfølgelig noget af et wildcard. Har ligesom Khedira kontraktudløb til næste sommer og kan sikkert erhverves relativt billigt. Igen et Zorniger-indkøb, og han nåede i de få kampe han fik trods alt at bevise, at han har nogle kvaliteter, som man også vil kunne bruge i Brøndby. God med begge ben, god i luften, men med et væld af skader. Amerikansk landsholdsspiller. Med hans skadeshistorik in mente vil jeg ikke anbefale ham, men han er et realistisk transfermål for Brøndby. Alexander Zorniger starter op i Brøndby den 13. Juni.

Mest kommenterede nyheder