Ekspert: Brøndby var klart det bedste hold i dag og magtbalancen i forhold til FCK er tippet
Efter dagens sejr er Brøndby ifølge BT's fodboldkommentator nu bedre end FCK. Søren Hanghøj Kristensen er BT's fodboldkommentator, og han vurderer i en klumme m

Efter dagens sejr er Brøndby ifølge BT's fodboldkommentator nu bedre end FCK. Søren Hanghøj Kristensen er BT's fodboldkommentator, og han vurderer i en klumme med titlen "Brøndbys derbysejr varsler en ny virkelighed i dansk fodbold", at magtbalancen mellem Brøndby og FCK er tippet efter to kampe i denne sæson, hvor Brøndby har vundet begge med 1-0. 6. august vandt Brøndby på et mål efter 89 minutter og 42 sekunder af Simon Tibbling, og i dag var et enkelt mål af Christian Nørgaard kort før pausen nok til at afgøre dysten. - Brøndby [er] lige nu er et bedre hold end FC København. To sejre i to indbyrdes kampe og et forspring i tabellen på 11 point tegner et tydeligt sprog, skriver han således i sin klumme i avisen. Ser man på statistikken fra dagens kamp, så viser den, at FCK havde 14 skud, mens Brøndby havde 16. FCK havde boldbesiddelse 55% af tiden, og havde 32 indlæg mod Brøndbys 23. Læs også: Billedeserie: Se Nørgaards derby-mål over 10 billeder Ifølge Søren Hanghøj Kristensen var Brøndbys midtbane dominerende og generelt var hele FCK-holdet pånær backerne skuffende. - Brøndby vandt en kamp, hvor de var det bedste hold. Ret så klart endda. - Søndag åd den blå-gule midtbane med Christian Nørgaard, Besar Halimi, Simon Tibbling og Hany Mukhtar FCK-holdet med dynamik, teknik og fysik, mens udsmiderne i gæsternes midterforsvar slog tænderne ud på Løvernes offensiv. Omvendt var de københavnske værter til tider skræmmende dårlige. Det unge østeuropæiske midterforsvar med Michael Lüftner og Dennis Vavro lavede fejl på sandkasseniveau, William Kvist lignede alt andet end en dansk landsholdsspiller og angrebet med Pieros Sotiriou og Andrija Pavlovic var på ingen måde et mesterhold værdigt, lyder det. Du kan læse hele klummen ved at klikke her, hvor Kristensen også skriver, at Brøndby har den bedste guldchance siden 2006.