3POINT
Nyheder28. apr. 2015

Efter stemningsboykot: Away-kortet kan være sendt til hjørne

På de fleste danske fodboldstadions var der i weekendens kampe bomstille i de første 15 minutter. En stemningsboykot mod det omstridte away-kort, skulle vise Di

3point person
3point.dk28. apr. 2015

På de fleste danske fodboldstadions var der i weekendens kampe bomstille i de første 15 minutter. En stemningsboykot mod det omstridte away-kort, skulle vise Divisionsforeningen hvad der venter ved en indførelse. Nu har demonstrationen måske allerede hjulpet. FOTO: Robert Hendel Der var stille på Brøndby Stadion i de første 15 minutter af kampen mellem Brøndby og FC Vestsjælland. Det var der også på en række andre danske fodboldstadions i samme weekend. Det var i protest mod indførelsen af det omstridte away-kort, som er en realitet fra og med næste sæson. Den aktive danske fanscene har samlet sig i modstanden mod kortet, hvoraf stemningsboykotten var et af tiltagene, ligesom hjemmesiden nejtilawaykort.dk også er det. Nu kan det være, at protesten har virket. Ekstra Bladet skriver, at det på et bestyrelsesmøde i Divisionsforeningen i dag er blevet besluttet, at kortet igen skal drøftes med politikerne på Christiansborg. Flere kilder i Divisionsforeningen bekræfter dette over for Ekstra Bladet. Én af kilderne udtaler at: 'Kortet er sendt til hjørne, hvis politikerne er med på det'. Klubberne har på bestyrelsesmødet i Divisionsforeningen ytret et ønske om at udskyde indførelsen af away-kortet og det er altså det, som nu skal tages stilling til på Christiansborg. Divisionsforeningen er afhængig af at politikerne accepterer ændringerne.

Mest kommenterede nyheder