3POINT
Nyheder5. mar. 2015

Efter ballade: Brøndby kan forvente disciplinærsag

Det var ikke kun på banen, at Brøndby tabte i går. Flere frustrerede tilskuere lavede ballade og det kommer der sandsynligvis en sag ud af, melder DBU. Sønderjy

3point person
3point.dk5. mar. 2015

Det var ikke kun på banen, at Brøndby tabte i går. Flere frustrerede tilskuere lavede ballade og det kommer der sandsynligvis en sag ud af, melder DBU. SønderjyskE-keeper Marin Skender blev skydeskive for diverse kasteskyts fra frustrerede Brøndby-fans, da Brøndby kom bagud i den forlængede spilletid i pokalkvartfinalen mod SønderjyskE. Der blev blandt andet kastet med lightere og Skender måtte efter kampen tilses af en læge på grund af en rift på låret. Nu tyder det på, at balladen ender i en disciplinærsag. - Der er noget, der tyder på, at der kommer en sag mod Brøndby, siger Jens Hjortskov, formand for DBU's disciplinærudvalg, til TV2 Sport. Læs også: Afstemning: Hvem var Brøndbys bedste mod SønderjyskE? SønderjyskEs sportschef, Hans Jørgen Haysen, er meget skuffet over balladen fra de fans, som han ellers kalder Danmarks bedste. - Jeg er altid irriteret og ærgerlig over, at sådanne situationer kan ødelægge en kamp. Det gjorde det ikke denne gang, men det har sat sit præg på det, og det er ikke derfor, at vi vil have folk på lægterne. Brøndby har uden tvivl Danmarks bedste publikum, men det er synd, at det her skal ødelægge deres ry. De er jo idioter, når de ikke kan styre sig, når følelserne tager overhånd, udtaler han til BT.

Mest kommenterede nyheder