Ebbe Sand: Vi ville gerne give Arndal-Lauritzen de bedst mulige betingelser for et skifte
Brøndbys sportsdirektør Ebbe Sand mener, at klubben giver Gregers Arndal-Lauritzen de bedst mulige betingelser for at finde en ny klub ved at ophæve kontrakten.

Brøndbys sportsdirektør Ebbe Sand mener, at klubben giver Gregers Arndal-Lauritzen de bedst mulige betingelser for at finde en ny klub ved at ophæve kontrakten. Han ser dog en stor fremtid for den unge back. Brøndby IF har ophævet samarbejdet med den unge venstreback Gregers Arndal-Lauritzen. Det sker, fordi der ikke var udsigt til spilletid på førsteholdet, forklarer sportsdirektør Ebbe Sand. - Der er ingen tvivl om, at Gregers er en spiller med fremtiden for sig, men i sin tid i Superliga-truppen her i klubben, har han haft det svært ved at bide sig fast i kampen om spilletid. - Gregers fik derfor lov til at blive hjemme fra træningslejren og søge andre muligheder for spilletid. Det arbejder han stadig på, og vi vil gerne give Gregers de bedst mulige betingelser for et skifte. Det gør vi ved at ophæve kontrakten, så han ikke er under pres for et skifte her på transfervinduets sidste dag, siger sportsdirektør Ebbe Sand til klubbens hjemmeside. Gregers Arndal-Lauritzen nåede at spille to kampe for Brøndby IF's førstehold.