3POINT
Nyheder5. jul. 2019

Ebbe Sand: Børkeeiet har kæmpe potentiale

Norske Tobias Børkeeiet skifter Eliteserien og Stabæk ud med Brøndby IF. En handel, der glæder Brøndbys sportsdirektør Ebbe Sand. - Vi har fulgt Tobias tæt igen

3point person
3point.dk5. jul. 2019

Norske Tobias Børkeeiet skifter Eliteserien og Stabæk ud med Brøndby IF. En handel, der glæder Brøndbys sportsdirektør Ebbe Sand. - Vi har fulgt Tobias tæt igennem meget lang tid, så det er med stor glæde, at det er lykkedes at få tilknyttet Tobias i stærk konkurrence med en række udenlandske klubber. Vi har set ham spille i en lang række kampe, hvor han gang på gang har imponeret os med sin teknik og et fantastisk overblik, og trods sine kun 20 år, så tager han de rigtige beslutninger uanset hvor presset han er blevet af modstanderen. Den modenhed i så ung en alder gør at vi har været meget opsatte på at få Tobias tilknyttet og vi er glade for Tobias kunne se sig selv som en del af Brøndby IF, fortæller Ebbe Sand til Brøndbys officielle hjemmeside. Sportsdirektøren fortæller, at Brøndby har en klar plan for den unge nordmand. - Tobias vil tilføre os en række kvaliteter her og nu, og så har han et kæmpe stort potentiale, som vi i fællesskab skal udvikle over de kommende sæsoner. Derfor er en 5-årig kontrakt ideel for ham og for os. Han er som sagt meget moden i sit spil og er en strateg på den centrale midtbane, hvor han er er dygtig både i det korte og lange pasningsspil. Han fungerer bedst som 6’er, hvor han kan bryde spillet og sætte sine holdkammerater foran sig i scene. Endvidere tilfører han fysik i form af sin størrelse og højde på 1,89 meter. Så vi er utroligt tilfredse med at Tobias nu er Brøndby-spiller. Tobias Børkeeiet slog i Stabæk igennem i nummer 42, og det er også det trøjenummer, han har valgt i Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder