3POINT
Nyheder10. jul. 2019

Ebbe Sand: Bedst at vores veje skilles

Brøndby IF tilbød egentlig Ebbe Sand en ny rolle i klubbens organisation, men Sand selv takkede nej, og forlader derfor klubben efter onsdagens offentliggørelse

3point person
3point.dk10. jul. 2019

Brøndby IF tilbød egentlig Ebbe Sand en ny rolle i klubbens organisation, men Sand selv takkede nej, og forlader derfor klubben efter onsdagens offentliggørelse af ny fodbolddirektør. Efter over en uges spekulationer om, hvordan Brøndby IF's sportslige ledelse fremover skal se ud, kom der onsdag endelig afklaring. Carsten V. Jensen tiltræder som Executive Football Director, og det betyder at Ebbe Sand skal finde sig et andet job. Brøndby IF ville gerne have givet ham et, men det ønskede Ebbe Sand ikke selv. - Brøndby IF ønsker en ny retning og har i den forbindelse præsenteret mig for en ny organisationsstruktur. Dette indebærer, at min rolle ændres, og jeg har efter moden overvejelse besluttet, at det er bedst, at vores veje skilles. Jeg ønsker klubben og dens fans al mulig fremgang de kommende år, siger Ebbe Sand til klubbens officielle hjemmeside. Ebbe Sand nåede at være sportsdirektør i Brøndby IF i syv måneder.

Mest kommenterede nyheder