Teis Markfoged
EB: Stor interesse for Lindstrøm - Brøndby I.F. har en videresalgsklausul
Flere store europæiske klubber har ifølge Ekstra Bladet Brøndby-darlingen, Jesper Lindstrøm på blokken. Et evt. salg af danskeren vil \'smitte af\' i Brøndby.

- Vi har lavet en rigtig fin transfer, og der er også kommet nogle fine bonusser hen ad vejen, fordi han har leveret godt. Bliver der en transfer af ham til en stor sum penge, så vil det igen gavne Brøndby, så det er et drømmescenarie for Brøndby.
Sådan sagde fodbolddirektør i Brøndby I.F., Carsten V. Jensen i vinterens transfervindue til bold.dk, da der var stor interesse for den tidligere Brøndby-spiller. Nu melder Ekstra Bladet igen om interesse for Jesper Lindstrøm.
Tyske RB Leipzig har angiveligt fået afvist et bud på 186 millioner kroner. Lindstrøms klub, Eintracht Frankfurt kræver, ifølge mediet, 260 millioner kroner, før de er villige til at sælge. Newcastle United og den italienske storklub Juventus viser interesse.
15%
Carsten V. Jensen har bekræftet, at Brøndby vil vil indkassere en pæn sum, skulle Jesper Lindstrøm blive solgt. Flere kilder melder om en videresalgsklausul på ca. 15%
- Forhåbentlig kommer et eventuelt salg også til at smitte af på Brøndby, men vi er glade for at se Jobbe klarer sig rigtig godt, har Carsten V. Jensen tidliger fortalt.
Rekorden kan stadfæstes
Der spekuleres kraftigt i, at salget af Lindstrøm allerede er Brøndbys største. Efter sigende har salget, inklusiv diverse kontrakter, allerede givet Brøndby en indtægt i omegnen af 70 millioner kroner. Skulle Frankfurt få opfyldt sit mål om en salgspris i omegnen af 260 millioner, kan der potentielt være et betragteligt tocifret millionbeløb på vej til Vestegnen. Sker det, vil salget af Jesper Lindstrøm stadfæstes som Brøndbys største salg nogensinde.