
Teis Markfoged
EB: Jung smigret af Brøndbys kontraktudspil - overvejer at blive
Ifølge Ekstra Bladet har Brøndby IF budt Anthony Jung et kontraktudspil, som har smigret tyskeren. Han overvejer at forlænge, skriver avisen.

Anthony Jung har kontraktudløb med Brøndby IF til sommer og har længe ytret ønske om at komme hjem til familien i Tyskland. Derfor har et farvel i sommeren 2021 længe ligget i kortene og fansene har gået og forberedt sig på måske at sige farvel til en af sæsonens allerstørste profiler.
Men måske ender det ikke sådan alligevel. Ekstra Bladet skriver tirsdag, at Brøndby har givet Jung et kontraktudspil, som han er så tilfreds med, at han har meddelt klubben, at han overvejer at skrive under.
Ifølge Ekstra Bladet tjener Jung lige nu 160.000 kroner om måneden i Brøndby, men kan se frem til en lønforhøjelse, hvis han skriver under på forlængelsen.
Anthony Jung står noteret for 127 kampe for Brøndby IF.