3POINT
Nyheder20. sep. 2016

EB-journalist: Revolutionen var tiltrængt

Brøndby havde brug for en revolution, vurderer Ekstra Bladets Mads Glenn Wehlast. Og det fik de med ansættelsen af Alexander Zorniger. Der kom nye boller på sup

3point person
3point.dk20. sep. 2016

Brøndby havde brug for en revolution, vurderer Ekstra Bladets Mads Glenn Wehlast. Og det fik de med ansættelsen af Alexander Zorniger. Der kom nye boller på suppen, da Brøndby ansatte Alexander Zorniger. Og ifølge Ekstra Bladets Mads Glenn Wehlast, så var det, hvad klubben havde brug for. - Min første tanke var, at det var sundt for Brøndby at prøve noget helt andet. Og med Daniel Aggers udtalelse om træningskulturen in mente er det ikke dårligt med en tysker. Der er stor forskel på dansk og tysk mentalitet. Men Brøndby-truppen har haft behov for noget helt andet. Der er slet ingen tvivl om, at det var en mindre revolution, da AZ forlangte, at spillerne skulle være i klubben fra 8.30-19.00 i opstarten. Men revolutionen var tiltrængt. Det er et mirakel Før sæsonen havde Mads Glenn Wehlast ikke de store forventninger til Brøndby, men det har Alexander Zorniger ændret på. Og så oplever den tysktalende journalist, at Zorniger er mere fri, når han kan snakke sit modersmål. - Jeg skød Brøndby til at slutte som nummer fem i denne sæson. Min opfattelse ændrede sig ikke lige efter premieren. Men det har den siden hen gjort. Jeg er overrasket over, hvor langt truppen er kommet på tre måneder. Det er ikke forkert at kalde det et mirakel, hvad der er sket. Spørg Brøndby-fans: Hvor mange havde set Andrew Hjulsager have en fremtid i klubben? De færreste. Hvem troede på Christian Nørgaard? Meget få. Og hvem havde drømt om Svenn Crone skulle slå til som venstre back. Det er et imponerende arbejde AZ har lavet med truppen og hver enkelt spiller. - Jeg synes, han virker mere frigjort, når han får lov at tale tysk. Han er langt mere i kontrol over, hvad han siger, når han skal udtale sig på engelsk. Jeg forsøger så vidt muligt at tale tysk med ham, når det er muligt. Det synes jeg har været en god oplevelse med ham. Brøndby slutter i top tre Alexander Zornigers første 100 dage har imponeret Mads Glenn Wehlast, og han tror på, at Brøndby til vinter vil ligge i top tre. - Det, der har imponeret mig mest, er den indstilling spillerne har vist. Den vilje til forandring, som i sandhed også var nødvendig. Og så imponerer det mig, at han på så kort tid har fået sit spillesystem til at fungere ganske fint. Brøndby skaber nu langt flere chancer end tilfældet har været de seneste to-tre. Ja, måske de seneste mange år. - Når AZ har været chef i 200 dage, vil jeg tro, at Brøndby befinder sig i top tre. Der kommer en reaktion på et tidspunkt, når man spiller sådan en krævende type presfodbold. Men det handler om hvorvidt AZ kan dosere spillerne og bruge de mest friske hele tiden. Det bliver en kunst. Men jeg forventer også, at hans spillestil kommer meget mere under huden resten af efteråret, hvor der er meget mere tid til træning, fordi der ikke er forstyrrende midtuge kampe i Europa. Du kan følge Mads Glenn Wehlast på twitter her.

Mest kommenterede nyheder