Teis Markfoged
EB: Gammelby på affyringsrampen - pilen peger mod udlandet
Ifølge Ekstra Bladet står det klart, at Jens Martin Gammelby skal væk fra Brøndby IF i dette transfervindue. Pilen peger mod udlandet, skriver avisen.

Jens Martin Gammelby spillede en række store kampe, men overordnet set ikke mange kampe for Brøndby IF i efteråret. Højrebacken har haft svært ved for alvor at slå igennem på Vestegnen, siden han kom til klubben fra Silkeborg IF i sommeren 2018.
Derfor er 26-årige Gammelby på affyringsrampen i dette transfervindue. Det skriver Ekstra Bladet, som tilføjer, at pilen peger mod udlandet, da Gammelby gerne vil have nye øjne på sig. Avisen skriver videre at amerikanske Orange County SC hidtil har vist den mest konkrete interesse, men at de ikke havde økonomi til Gammelbys løn.
Ekstra Bladet skriver også at der primært arbejdes på at få Gammelby sendt videre på en lejeaftale. Læs hele artiklen hos EB her.