
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Nyheder11. jan. 2022
EB: Brøndby holder øje med Viborgs Lars Kramer
Ifølge Ekstra Bladet holder Brøndby IF øje med midtstopperen Lars Kramer, der har kontraktudløb med Viborg FF til sommer.

Nanna Møller Karlsen11. jan. 2022
22-årige Lars Kramer har været en stor profil for oprykkerne Viborg FF i denne sæson. Den hollandske midtstopper har kontraktudløb til sommer og ifølge Ekstra Bladet er han åben for en ny udfordring.
Avisen skriver, at Kramer allerede har modtaget tilbud fra Østeuropa, men at han hellere vil blive i Danmark. Her mener avisen at vide, at både Brøndby IF og Randers FC holder øje med forsvarsspilleren, der har spillet ungdomsfodbold i Ajax.
Da Kramer har kontraktudløb med Viborg til sommer, kan han altså allerede nu forhandle frit med andre klubber.