3POINT
Mads Hermansen, arkiv X XX XXX

Teis Markfoged

Nyheder21. jun. 2022

EB: Amerikaner i førerfeltet som investor i Brøndby

Ifølge Ekstra Bladet er amerikanske David Blitzer, som er en del af Blackstone, i førerfeltet til at blive investor i Brøndby IF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. jun. 2022

Et salg af Brøndby IF rykker tilsyneladende tættere og tættere på. Tirsdag morgen skriver Ekstra Bladet således, at det er amerikaneren David Blitzer, der er i førerfeltet til at blive ny investor i klubben.

Blitzer repræsenterer Blackstone, som er en af verdens førende udbydere af investeringsløsninger i forbindelse med opkøb af virksomheder, skriver avisen. 

Brøndby IF har siden bekræftet i en fondsbørsmeddelelse, at der er dialog med en potentiel investor, men at det altså fortsat ikke er mundet ud i en konkret aftale.

- Under henvisning til omtale i flere medier dags dato om aktuelle drøftelser med mulige investorer vedrørende et muligt salg af aktier og investering i Brøndby IF, skal vi hermed meddele, at Brøndby IF fortsat har drøftelser med potentielle investorer, hvor man afdækker mulighederne for et muligt salg af aktier og investering i Brøndby IF. Hvis drøftelserne resulterer i konkrete aftaler, vil Brøndby IF straks orientere markedet herom, skriver klubben i fondsbørsmeddelelsen.

David Blitzer er i forvejen engagereret i mange forskellige sportsgrene herunder fodbold, hvor han er en del af Crystal Palace og Augsburg blandt andre.

Mest kommenterede nyheder