Durmisi scorede i følelsesladet derby - vinder hjerter i Betis
Den tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi scorede lørdag aften for Real Betis i deres følelsesladede derby mod Sevilla, som dog endte med et nederlag. Men Riza

Den tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi scorede lørdag aften for Real Betis i deres følelsesladede derby mod Sevilla, som dog endte med et nederlag. Men Riza Durmisi er meget populær i det spanske. SEVILLA: Det spanske derby mellem Real Betis og Sevilla, også kaldet 'El Gran Derbi', blev spillet i Spanien lørdag aften. Sevilla har haft overhånden de sidste mange år, så inden kampen var Real Betis-fansene ikke synderligt optimistiske, beretter 3point.dk's skribent Nanna Møller Karlsen, som er i Sevilla og overværede derbyet på Estadio Benito Villamarin. De fik da heller ikke en sejr at glæde sig over lørdag aften, for det endte med et nederlag på 2-1 og skuffelsen på stadion var til at tage at føle på. Det lugtede af sejr, da Real Betis kunne gå til pause med 1-0 på tavlen efter en scoring af, ja, danske Riza Durmisi. Den tidligere Brøndby-spiller scorede sit første mål for klubben i sit første derby, da han hakkede et smart taget frispark igennem muren og helt ned i det ene målhjørne. Euforien tog over på stadion og den Durmisi-trøje vi havde med, blev pludselig endnu mere populær. Men Durmisi er generelt populær hernede. Han har allerede vundet rigtig mange Real Betis-hjerter og vinder flere for hver dag der går, fordi han er som han er. Bare en knægt fra Ishøj, der kæmper for logoet på trøjen. Det gør han, og det er noget de hvidgrønne fans her i Sevilla kan forstå og elsker. De er også vilde med hans hurtighed og mod i udfordringerne. Sevilla vandt kampen og det medførte stor skuffelse blandt de mange Betis-fans på stadion. Der var ingen Sevilla-fans, fordi den ene endetribune er ved at blive bygget om. Betis-spillerne gik rimelig hurtigt i omklædningsrummet, men Riza Durmisi tog sig som den eneste tid til at gå hele vejen rundt og klappe og takke alle tribuner for støtten. Det medførte endnu mere respekt fra fansene - det lagde dem vi stod ved siden af i hvert fald. Dernæst løb han hen til en fan og gav sin trøje væk. Som den eneste. Sevilla vandt El Gran Derbi, men Riza Durmisi vinder hjerter i den hvidgrønne del af byen.
Derby-opvarmning på Tajo. pic.twitter.com/XxPifaWLCt
— nanna 3point.dk (@nannasoph) February 25, 2017
45' (+2') ⏱⚽️ ¡Final de la primera mitad! ? ¡Así celebraba el equipo el gol de @RizaDurmisi!
— Real Betis Balompié (@RealBetis) February 25, 2017
?⚪️ #RealBetisSevilla 1-0 ?⚪️#ElGranDerbi pic.twitter.com/diTfSU8RO4
Aficiones estaban expectacular??
Et opslag delt af Riza Durmisi (@r.durmisi) den 25. Feb 2017 kl. 10:54 PST