3POINT
Nyheder29. jan. 2017

Durmisi kender til interesse fra Liverpool

Riza Durmisi blev solgt fra Brøndby til Real Betis, men endnu større klubber viser interesse for ham. Durmisi selv bekræfter, at han kender til interesse fra Li

3point person
3point.dk29. jan. 2017

Riza Durmisi blev solgt fra Brøndby til Real Betis, men endnu større klubber viser interesse for ham. Durmisi selv bekræfter, at han kender til interesse fra Liverpool. Riza Durmisi blev i sommers solgt fra Brøndby til Real Betis i den bedste spanske række, hvor den Brøndby-opbragte venstreback indtil videre har imponeret stort. Forleden dukkede et rygte op, som satte 23-årige Durmisi i forbindelse med et skifte til Liverpool. Nu bekræfter Durmisi selv, at han kender til den engelske klubs interesse. - Jeg kender til Liverpools interesse. Men jeg ved ikke, hvor konkret den er. Der vil altid være en masse snak, når man spiller i en af verdens bedste ligaer, så det hører med. Men det skal selvfølgelig ikke ændre på mit fokus på kampene i Betis, at der er andre klubber, som følger mig. Jeg er allerede i en storklub, og folk, der ved, hvad Betis står for, ved, at det er en kæmpe traditionsklub, så jeg er på ingen måde desperat efter at komme væk. Hvis andre klubber er klar til at betale, og hvis Betis vil sælge mig, vil jeg selvfølgelig lytte til tilbuddet. Det gælder også Liverpool. Alt andet ville være idioti, siger han i et interview med BT. Venstrebacken, der har fået sin fodboldopdragelse og første seniorår i Brøndby, har da også talt med sin tidligere holdkammerat Daniel Agger om Liverpool. - Da vi var i Brøndby, snakkede vi da om, hvordan det var at være i Liverpool. Men det er ikke noget, vi har talt om denne gang. Agger synes, at Liverpool er verdens største klub, og det er jo ikke for sjov, at han var der i over otte år. Hvis Liverpool bliver konkret, skal jeg da lige snakke med Agger først. Riza Durmisis agent fortæller videre til BT, at der er mange andre store klubber end kun Liverpool, der kigger på den tidligere Brøndby-spiller. Brøndbys fans skal i denne henseende håbe på at klubben har sikret sig en videresalgsklausul i forbindelse med Durmisis skifte til Real Betis.

Mest kommenterede nyheder