3POINT
Nyheder3. maj 2015

Durmisi: Jeg har grebet chancen

Riza Durmisi scorede og assisterede i Brøndbys 2-0-sejr over OB søndag aften. Backen mener selv at han har grebet chancen, efter at have siddet på bænken det me

3point person
3point.dk3. maj 2015

Riza Durmisi scorede og assisterede i Brøndbys 2-0-sejr over OB søndag aften. Backen mener selv at han har grebet chancen, efter at have siddet på bænken det meste af foråret. FOTO: Robert Hendel Det er ingen hemmelighed at kampen om venstre back-positionen i Brøndby er tæt. Søndag aften startede Riza Durmisi for anden kamp i træk, efter at have siddet på bænken det meste af foråret. Backen mener selv, at han har grebet chancen. - Man skal hele tiden være parat. Man skal hele tiden være klar til når man får muligheden. Om man får fem eller 10 minutter eller hvor lang tid man nu får. Det er vigtigt at man hele tiden holder sig skarp, også hvis man pludselig får chancen for at starte inde. Jeg har heldigvis grebet chancen og det vil jeg fortsætte med, fortalte Durmisi til 3point.dk efter kampen. Han afviser dog at have gjort noget anderledes i den periode han har siddet udenfor. Han har trænet ekstra, men det gør han uanset om han spiller eller sidder på bænken. - Jeg træner altid ekstra. Om jeg starter ude eller inde, så vil jeg altid bygge på mit spil og det gør jeg også selvom jeg ikke spiller. Riza Durmisi er 21 år.

Mest kommenterede nyheder