3POINT
Nyheder30. apr. 2015

Durmisi: Det var svært at blive fravalgt

Riza Durmisi har siddet på bænken det meste af foråret og ovenpå et efterår, hvor han spillede de fleste minutter, var det svært at blive fravalgt, fortæller ha

3point person
3point.dk30. apr. 2015

Riza Durmisi har siddet på bænken det meste af foråret og ovenpå et efterår, hvor han spillede de fleste minutter, var det svært at blive fravalgt, fortæller han. Det er ingen hemmelighed, at der er hård kamp om venstrebacken i Brøndby, hvor talenter Riza Durmisi og Patrick da Silva ligger nærmest helt lige i duellen. I foråret har det været Patrick da Silva, der har spillet mest, men det har ikke knækket Durmisi, som arbejder stenhårdt på træningsbanen. Det gav pote i søndags, hvor han igen var at finde i startopstillingen mod FCV. - Det var rigtig svært at blive fravalgt – især fordi jeg har spillet i snart halvandet år uden at misse en kamp. Så det har været hårdt, men samtidig er jeg jo professionel, så jeg har bare arbejdet endnu hårdere hver evig eneste dag, siger Durmisi til brondby.com. - Hver evig eneste dag har jeg chancen for at vise, hvorfor det er mig, der skal spille den næste kamp. Og det er en kæmpe mulighed, men samtidig også et stort ansvar. Så jeg er begyndt at stå tidligere op, så jeg kan få en god og solid morgenmad og tænke lidt over, hvad jeg skal gøre til træning. På den måde får jeg den bedste optakt til træningen. Riza Durmisi har spillet 61 kampe for Brøndby.

Mest kommenterede nyheder