3POINT
Nyheder11. jun. 2015

Durmisi: Der er en del interesse

Riza Durmisi spillede her til aften for U21-landsholdet, mens transfersnakken med Brøndby er sat på standby. Der er dog en del interesse for den unge back. Riza

3point person
3point.dk11. jun. 2015

Riza Durmisi spillede her til aften for U21-landsholdet, mens transfersnakken med Brøndby er sat på standby. Der er dog en del interesse for den unge back. Riza Durmisi leverede en stærk halvleg for det danske U21-landshold, som onsdag aften spillede 2-2 mod Sverige. Kampen var den sidste test inden EM, som starter på onsdag. Snakken om forlængelse med Brøndby er midlertidigt sat på standby, så Durmisi kan koncentrere sig om landsholdet. Han indrømmer dog, at der qua de gode præstationer er en del interesse omkring ham. - Jeg har sat det på standby lige nu, for det handler om at gøre det godt her og ikke en eventuel klub jeg skal til. Jeg vil gerne præstere godt, både for mig selv og for landsholdet, fortæller Durmisi til 3point.dk efter U21-kampen. - Men der er en del interesse, så hvis jeg ikke får forlænget med Brøndby, som er min førsteprioritet, så må jeg se mig omkring. Al snakken om fremtiden går ikke Durmisi på, forklarer han: - Jeg er god til at koble fra, når der er snak udefra. Men snakken er altid dejligt, for det anerkender bare ens præstationer. Omvendt kan jeg også bruge det til at få mod på mere og stræbe efter det bedste. Durmisi fremtvang U21-landsholdet det straffespark, som Brock-Madsen scorede på i aftenens landskamp.

Mest kommenterede nyheder