Dumic: Pisse ked af det
Dario Dumic fik en afgørende rolle i Brøndbys pokalnederlag til SønderjyskE her til aften. Dumic fik et rødt kort og det blev udslagsgivende for kampen. Det var

Dario Dumic fik en afgørende rolle i Brøndbys pokalnederlag til SønderjyskE her til aften. Dumic fik et rødt kort og det blev udslagsgivende for kampen. Det var en skuffet og nedtrykt Dario Dumic, som mødte pressen i mixed zone efter Brøndbys 4-2-nederlag til SønderjyskE i pokalkvartfinalen. Dumic fik en hovedrolle i kampen, da han fik et rødt kort ved stillingen 2-2. Han var da også ked af det efter kampen, fordi det røde kort blev udslagsgivende og Brøndby endte med at tabe. - Jeg er pisse ked af det på holdet vegne, på klubbens vegne og på alle fansenes vegne og alle dem der var herovre. Det er jo rimelig udslagsgivende for resten af kampen. Det er klart, det er svært når vi er ti mod 11 og folk bliver trætte, siger Dumic i mixed zone efter kampen. Om selve situationen, der fører til det røde kort, forklarer Dumic, at dommen var korrekt: - Jeg prøver at få fat på bolden. Så laver jeg frispark og er sidste mand og så er der rødt kort. Jeg prøver at lave en skudfinte og tage berøringen for at komme væk fra ham og det mislykkes. Så bliver det sådan en fifty/fifty-bold og den vinder han, og løber ned mod målet, hvor jeg prøver at stoppe ham. Det var bare pivdumt. Der er ikke så meget at sige til det. Dario Dumics røde kort betyder, at han er i karantæne på søndag mod FCK.