3POINT
Nyheder27. maj 2019

Dumic om Brøndby: Man glemmer aldrig sin første kærlighed

Dario Dumic har kun én klub i Danmark, som vil være interessant for ham, hvis han en dag skal hjem til Danmark. Han sammenligner Brøndby med en første kærlighed

3point person
3point.dk27. maj 2019

Dario Dumic har kun én klub i Danmark, som vil være interessant for ham, hvis han en dag skal hjem til Danmark. Han sammenligner Brøndby med en første kærlighed, som man aldrig glemmer. FOTO: Robert Hendel Dario Dumic var på Nature Energy Park i Odense i lørdags, hvor han fra udebaneafsnittet støttede Brøndby IF. Midtstopperen er til daglig på kontrakt i Utrecht, men var i denne sæson udlejet til Dynamo Dresden i 2. Bundesliga, hvor han spillede fast. 27-årige Dumic står til at vende tilbage til Utrecht, men han understreger, at hvis han på et tidspunkt skal tilbage til Danmark, er det kun Brøndby, der er interessant for ham. Han beskriver det som forholdet til en første kærlighed. - Man glemmer aldrig sin første kærlighed, vel? Jeg har det sådan, at når jeg først har styr på, hvornår vi selv spiller, er det næste, jeg gør, at finde ud af, hvornår Brøndby spiller, så jeg forhåbentlig har mulighed for at se dem. Men jeg ved sgu ikke, hvad det er... Brøndby ligger bare meget dybt i mig. Jeg kan bedst beskrive det med, at man aldrig glemmer sin første kærlighed, siger Dumic til tipsbladet.dk. Dumic understreger dog, at det er rent hypotetisk at tale om et skifte hjem til Brøndby på nuværende tidspunkt, da han er glad for at være i udlandet. Han har to år tilbage af sin kontrakt med hollandske Utrecht. Dario Dumic står noteret for 106 officielle kampe i Brøndby-trøjen.

Mest kommenterede nyheder