Drømmemål sikrede Brøndby-kvinderne godt udgangspunkt i Champions League
Emilie Henriksen scorede et flot langskudsmål og sikrede onsdag aften Brøndbys kvinder 1-1 på udebane mod LSK i Champions League. Per Nielsens tropper tager der

Emilie Henriksen scorede et flot langskudsmål og sikrede onsdag aften Brøndbys kvinder 1-1 på udebane mod LSK i Champions League. Per Nielsens tropper tager derfor et godt udgangspunkt med hjem til returkampen. FOTO: Joh-Foto / Mikkel Johansen Brøndbys kvindehold spillede onsdag aften det første opgør i ottendedelsfinalerne i Champions League mod norske LSK, som i sidste sæson sendte de blågule ud af turneringen. Per Nielsens tropper skulle forsøge at få et godt resultat med hjem til Brøndby, men det var hjemmeholdet, der fik den bedste start på kampen. LSK bragte sig i front efter en halv times spil. Men så tog Emilie Henriksen bolden og hamrede den op i det ene målhjørne til 1-1, som også blev kampens resultat. - Jeg ser, at de ikke helt får skubbet op. Så tænker jeg, at jeg lige så godt kan tage chancen. Den gik heldigvis ind og det er jeg meget godt tilfreds med, specielt fordi jeg ikke har scoret i lang tid, siger Henriksen om sit mål ifølge DR. Det lykkedes dermed Brøndby at få et rigtig godt udgangspunkt med hjem til returkampen, der spilles på Brøndby Stadion den 31. oktober. Du kan sikre dig gratis billetter til kampen her.