3POINT
Nyheder26. okt. 2014

Drømmehug afgjorde på bane 11

Brøndby IF's Rezan Corlu måtte udgå med en formodet fibersprængning, da de blå/gule lørdag hjemme mødte Silkeborg IF i U/19-Ligaen. Kampen, hvor Daniel Anusic v

3point person
3point.dk26. okt. 2014

Brøndby IF's Rezan Corlu måtte udgå med en formodet fibersprængning, da de blå/gule lørdag hjemme mødte Silkeborg IF i U/19-Ligaen. Kampen, hvor Daniel Anusic var hjemmeholdets bedste, blev afgjort af et sandt drømmehug. Med en sejr lørdag eftermiddag kunne Brøndby IF spille sig ind i medaljestriden i U/19-Ligaen. Modstander på Brøndby Stadions bane 11 var Silkeborg IF, og Per Frandsen sendte dette blå/gule hold på banen for at løse opgaven:Andreas Hansen Svenn Crone - Nicklas Halse - Sebastian Rou Pedersen - Daniel Anusic Emil Welcher - Amir Al-Ammari Mathias Andersen Rezan Corlu - Daniel Stückler (A) - Nikolai Laursen Første halvleg blev en jævn affære uden relle målschancer. Hjemmeholdet havde en del behjertede forsøg udefra, mens gæsterne stort set kun truede, når de fik hjørne. Mindre end en halv time inde i opgøret kunne de omkring 100 tilskuere desværre se halvlegens dramatiske højdepunkt.

Skade til landsholdsprofil

Uden en modstander i umiddelbar nærhed og i jagt efter bolden stoppede Brøndbys landsholdsprofil Rezan Corlu sit løb, tog sig til venstre baglår og satte sig ned. Corlu måtte hjælpes fra banen og lade sig udskifte med, hvad der kunne ligne en kraftig fibersprængning. Ifølge 3point.dk's oplysninger kender angriberen først mandag omfanget af skaden , men er den som frygtet, vil deltagelse i U/19-landsholdets EM-kvalifikation i Portugal næste måned være i fare. Rasmus Hansen kom ind og gjorde det udmærket.

Brøndby bankede mere og mere på

Pausen bekom tydeligvis hjemmeholdet bedst, og de blå/gule begyndte nu at producere chancer. Både Mathias Andersen, Daniel Stückler, Rasmus Hansen og Nikolai Laursen kom frem til gode muligheder, og Brøndby begyndte at banke mere og mere på til en scoring. Den kom imidlertid i den anden ende. Et hjørne til Silkeborg blev egentlig clearet fint nok, men med 30 meter til mål hamrede gæsternes forsvarer Emil Søgaard til kuglen, så den strøg som et projektil op i det ene målhjørne. Et sandt drømmehug og et kanonmål.

Anusic bedste Brøndby-spiller

Målet gav Silkeborg en kortvarig opblussen, men ganske hurtigt fik Brøndby samlet sig og sat de rødblusede gæster under et gevaldigt pres. Det udmøntede sig imidlertid ikke i nogen scoring, og ganske langsomt fadede presset ud, som tiden nærmede sig de 90 minutter. En sidste satsning var en indskftning af forsvareren Mads Andersen, der blev sendt i front sammen med Daniel Stückler i en meget offensiv 4-4-2, som i boldbesiddelse nærmere var en 1-5-4. Lige lidt hjalp det dog, og det hele endte med en sejr på 1-0 til Silkeborg. Bedste Brøndbys-spiller på dagen var venstre back Daniel Anusic, som med stor energi og en rasende arbejdsindsats tog det ene løb efter det andet op langs kanten og hele tiden var en pestilens for gæsternes forsvar. Samtidg var Anusic påpasselig bagude, hvor tingene ikke blev gjort sværere end nødvendigt.

Kampen i tal

Brøndby IF - Silkeborg IF 0-1 (0-0) 26. minut: Rasmus Hansen ind / Rezan Corlu ud 67. minut: 0-1; Emil Søgaard 77. minut: Thabang Mufamadi ind / Amir Al-Ammari ud 79. minut: Gult kort til Tobias Salqvist (SIF) 82. minut: Mads Andersen ind / Sebastian Rou Pedersen ud 89. minut: Gult kort til Mikkel Frandsen (SIF)Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program

Mest kommenterede nyheder