Dominik Kaiser: Sikker på, vi får en god start på sæsonen
Dominik Kaiser er kommet godt ind på Brøndby-holdet, og nu ser han frem til at arbejde med de sidste detaljer på træningsbanen, så holdet kan få en god start på

Dominik Kaiser er kommet godt ind på Brøndby-holdet, og nu ser han frem til at arbejde med de sidste detaljer på træningsbanen, så holdet kan få en god start på den nye sæson. Dominik Kaiser spillede den offensive midtbane i søndagens træningskamp mod St. Pauli, og han var glad for at få en masse minutter i benene foran en masse glade Brøndby-fans. - Det er en fornøjelse. Når man har en testkamp og så mange folk kommer og ser det. Så mange fans der venter på holdet og på dig. Det føles godt, og det nød jeg meget, fortalte Kaiser efter kampen til 3point.dk. Han er tilfreds med kampen, men ser også flere detaljer, som der skal arbejdes med inden det går løs i Randers på mandag. - Den sidste testkamp er den vigtige, for der vil man gerne have en god følelse forud for de næste dage på træningsbanen. Der er mange ting, vi kan analysere, diskutere og forbedre de næste dage på træningsbanen, men jeg er sikker på, vi har en god chance for at få en god start på Superligaen. Dominik Kaiser fik endda også scoret et flot mål i søndagens kamp. - Målet var ret godt. Ikke kun afslutningen, men hele opspillet før det. Det føles godt at score og hjælpe holdet. Det gør det hele meget nemmere. Men jeg føler stadig, jeg har brug for en uge eller to mere. Anden halvleg var meget hård, men formen skal nok komme. Holdet er godt, præstationen var god og resultatet giver os en masse energi forud for den næste kamp. Man skal dog ikke være nervøs for Kaiser frem mod den nye sæson - han glæder sig til at spille foran Brøndbys fans. - Jeg er klar. Jeg ser meget frem til den første kamp. Jeg ser også meget frem til vores første kamp her med alle Brøndbys fans, men de andre har fortalt, at selvom vi spiller på udebane, er det altid som en hjemmekamp, så jeg er sikker på, vi får en god start på sæsonen. Dominik Kaiser har fået nummer 7 i Brøndby IF.