3POINT
Nyheder8. aug. 2019

Dødbolde kan blive nøglen for Brøndby: Vi har arbejdet meget med det

Hjörtur Hermannsson anser dødboldene for at være et farligt våben, Brøndby kan bruge for at få det resultat de jagter, når Braga gæster Brøndby Stadion. FOTO: I

3point person
3point.dk8. aug. 2019

Hjörtur Hermannsson anser dødboldene for at være et farligt våben, Brøndby kan bruge for at få det resultat de jagter, når Braga gæster Brøndby Stadion. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Torsdag aften spilles det første af to opgør mellem Brøndby IF og SC Braga i tredje kvalifikationsrunde til Europa League. En svær kamp for danskerne, som ikke er i tvivl om, hvad de skal ud og levere. - Vi skal have et positivt resultat med. Vi skal holde dem væk fra at score, og forsøge selv at få et godt resultat med til Braga. Vi viste også mod Lechia at vi er i stand til at score vigtige udebanemål, men vi vil også gerne have et resultat, hvor vi ikke er nødt til at stole på den evne, fortæller Hjörtur Hermannsson til 3point.dk. Et af de våben, som Brøndby kan udnytte, er dødboldene. Det har traditionelt ikke været noget, Brøndby har lykkedes meget med, men i indeværende sæson er der alligevel faldet nogle mål efter dødboldssituationer, og det er ikke en tilfældighed, fortæller forsvarsprofilen. - Det er noget, vi har arbejdet på i noget tid, og det ser ud som om, det begynder at lykkedes. Der er lidt mere variation i måden vi gør det på, både fra sparkerne og på den måde, vi løber ind i feltet på. Det er vi startet godt med i denne sæson. Vi må også erkende, at som dansk hold der spiller europæisk, så kan det være afgørende at vi kan score på den måde. - Det er et våben, vi gerne vil bruge mod alle hold. Vi har set det være afgørende før, med al respekt for hold som FC Midtjylland, men også på et endnu højere niveau med Madrid. Island er også kommet langt med dødbolde. Men der er meget andet i vores spil end dødbolde, og vi vil prøve at bruge alle de metoder, vi kan. Brøndby byder Braga op til dødboldsdans i aften klokken 18:30.

Mest kommenterede nyheder