Dobbelt op på Stückler: Mål giver god selvtillid
Daniel Stückler scorede to gange i 6-0-sejren over Valur og angriberens mange mål i opstarten giver god selvtillid, fortæller han. 19-årige Daniel Stückler har

Daniel Stückler scorede to gange i 6-0-sejren over Valur og angriberens mange mål i opstarten giver god selvtillid, fortæller han. 19-årige Daniel Stückler har haft en rigtig god opstart for Brøndby under den nye træner Alexander Zorniger. Han har scoret en del mål i træningskampene og torsdag aften krydrede han det med to mål på 45 minutter i 6-0-sejren over Valur. Den unge angriber er da også selv tilfreds med sin opstart. - Det var dejligt at score to kasser i dag, og det er mine første mål her på stadion i en officiel kamp. Det har været en god opstart for mig, og jeg har fået scoret en del mål, hvilket giver god selvtillid. Udover det er det bare ekstra skønt at score foran de her fantastiske fans, siger han til klubbens hjemmeside. Brøndby holdt også nullet i den anden ende, men der er stadig noget at arbejde med. - Det var rart med et clean sheet, og vores pres begynder at sidde bedre. Generelt er der fremgang i det defensive spil, men der er selvfølgelig stadig noget, vi skal arbejde med. Brøndbys næste udfordring er i Europa Leagues anden kvalifikationsrunde mod Hibernian på udebane.