3POINT
Nyheder7. jan. 2017

Divisionsforeningen: Vil kunne afvise folk med karantæne

Brøndby-fans skal have navn på billetterne og ID med, hvis de vil i Telia Parken og se derby fra udebaneafsnittet. Det skal de, for at folk med karantæne ikke k

3point person
3point.dk7. jan. 2017

Brøndby-fans skal have navn på billetterne og ID med, hvis de vil i Telia Parken og se derby fra udebaneafsnittet. Det skal de, for at folk med karantæne ikke kommer ind, siger Claus Thomsen fra Divisionsforeningen. Når Brøndby og FC København den 19. februar skyder forårssæsonen i gang med et derby i Telia Parken, betyder det for Brøndby-tilhængernes vedkommende, at de skal have navn på deres billet og ID med, hvis de vil se kampen fra udebaneafsnittet. Nu forklarer direktøren for Divisionsforeningen, som har udstykket de nye regler, Claus Thomsen, hvorfor det er nødvendigt. - Der er to ting, vi gerne vil vide. Den første er, hvem der er tilstede i afsnittet, når der er brug for at have et vist sikkerhedsniveau. Det andet er, at man gerne vil kunne afvise dem, som har karantæne. Det er lettere, når folk skal afgive sit navn og skal kunne identificere sig med billede, siger Claus Thomsen til Ekstra Bladet. Thomsen forklarer videre, at det endnu ikke er fastlagt, hvordan den nye legitimationsregel skal udføres i praksis. - Vi skal have aftalt den praktiske håndtering af legitimation på billetter, men det er ikke noget stort problem. Der står navn på billetter til alle mulige begivenheder, og det kan nemt håndteres. Du kan læse om alle Divisionsforeningens nye sikkerhedsregler her

Mest kommenterede nyheder