Dingo og Fredberg triumferede og vandt eSuperligaen
Brøndby - med Dingo og Fredberg i spidsen - vandt mandag aften eSuperligaen ved at besejre Vejle i bedst ud af tre kampe i finalen. FOTO: Brøndby eSport 2018 bl

Brøndby - med Dingo og Fredberg i spidsen - vandt mandag aften eSuperligaen ved at besejre Vejle i bedst ud af tre kampe i finalen.
FOTO: Brøndby eSport
2018 blev året, hvor eSuperligaen for første gang så dagens lys. Det hele blev afgjort til et finalestævne mandag aften i Forum og her trak Brøndby sig sejrrigt ud.
Brøndby nåede finalen ved på dramatisk vis at slå AGF i semifinalen. I finalen ventede Vejle, som noget overraskende havde sendt FC København ud.
Finalen skulle spilles over tre kampe og 'Dingo' lagde ud med at vinde det første opgør efter straffesparkskonkurrence.
I andet opgør skulle Fredberg op mod LordHjort, men her vandt Vejle og det hele skulle derfor afgøres i en tredje og sidste kamp.
Brøndby valgte at Fredberg skulle spille kampen og det blev revanche for kamp to. Denne gang var Fredberg uhyre skarp og han endte med at vinde 4-2, så Brøndby kunne juble og løfte eSuperligaen-trofæet som de første nogensinde.
Der var en præmie på 150.000 kroner til Brøndby-spillerne for at vinde turneringen.