
Freja Borne
Detektor: Jagter Brøndby det næste mål, eller falder kadencen ved føringer?
Analyse: Hvordan påvirker det Brøndbys præstationer, når de er henholdsvis foran eller ikke-foran, jagter de blågule det næste mål tilstrækkeligt? Det har 3point.dk tjekket i denne udgave af Brøndby-detektor.

Hvordan håndterer et fodboldhold forskellige faser af en kamp, hvor de enten er foran, holdt op mod de faser hvor de er bagud. 3point.dk har igen været i detektor-laboratoriet og set nærmere på de forskellige situationer for Brøndby gennem de 17 spillede kampe i årets Superliga, og har stillet spørgsmålene:
- Ændrer Brøndbys præstationsdata sig når de kommer foran?
- Og i så fald, hvor meget ændrer præstationsdata sig og på hvilke punkter?
- Hvordan håndterer Brøndby de faser, hvor de ikke fører en kamp (enten uafgjort eller bagud)?
- Jagter Brøndby det næste mål, når de først er kommet foran, eller beskytter de deres føring?
Tallene ved de forskellige kampbilleder
Lad det være sagt med det samme. Brøndby har ikke tilbragt mange minutter af de 17 spillede kampe i situationer, hvor de har skulle op og jagte en modstanders føring, blot 63 minutters fodbold (5 kampe), hvorfor kampbilleder med uafgjort / bagud lægges i samme kategori.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ovenstående grafik viser kampbilledet i situationer, hvor Brøndby er foran eller ikke-foran (uafgjort eller bagud), og af interessante datapunkter er:
- Brøndby skaber 0.20 xG mere i situationer, hvor de ikke er foran
- Tillader modstanderne stort set samme xG uanset kampbilledet (stillingen)
- Scorer 0,5 mål mere i situationer hvor stillingen enten er uafgjort eller bagud
- I de tilfælde hvor Brøndby skal jagte sejren har de næsten 60 afleveringer mere end når de er foran
- Possession går fra 59% til 48% når Brøndby kommer foran
- Brøndby har flere indlæg når de skal jagte sejren end når de er foran
- Omvendt tillader de flere indlæg imod når de er foran end modsat
- Brøndbys afleveringer pr boldbesiddelse falder i de situationer, når de er foran
Analyse: Kampbilledet ændrer sig ved føringer
Brøndby er gode til at jagte en sejr. For det er i de situationer, hvor de blågule ikke fører kampene, der skaber de den største volumen af xG og scorer de fleste mål.
- xG på 0.97 ikke-foran vs. 0.77 foran situationer
- 1.24 scorede mål ikke-foran vs. 0.75 foran situationer
Det sker med en baggrund i en massiv dominans på både possession, hvilket afstedkommer en højere volumen af afleveringer.
- 292 afleveringer vs. 236 afleveringer
- 59% possession vs 48% possession
Antallet af skud der bliver produceret har ikke store udsving uanset stillingen i kampen, hverken egne skud eller modstandernes, men kvaliteten af Brøndbys egne daler markant i de kampbilleder, hvor de er foran. Brøndby producerer groft sagt ikke den samme mængde gode skud.
Det er legitimt at pege på, at Brøndby (bevidst eller ej) søger at “beskytte deres føring”, der bliver tilladt flere indlæg imod, modstanderne kommer mere på bolden og det resulterer i et kampbillede, hvor mængden af etablerede Brøndbyangreb falder, mens modstanderne gennemsnitligt har flere etablerede angrebsopbygninger.
Det er også interessant at se nærmere på antallet af afleveringer pr. boldbesiddelse, hvor Brøndby, når de kommer foran, falder med næsten 1.5 aflevering pr boldbesiddelse kontra når de ikke er foran.
Konklusion: Brøndby beskytter føringerne
Brøndbys offensive produktion dykker når de kommer foran (uanset med hvor mange), og de indkasserer flere mål, og der bliver (igen - ubevidst eller ej) overgivet mere initiativ til modstanderne, der kan se en række nøgletal der øges.
På baggrund af ovenstående analyse er det legitimt at konkludere, at Brøndby i højere grad søger at beskytte føringen, når den først er skabt, end at de jagter det næste mål.