.jpg%3F2026-07-03T14%253A06%253A31.141Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Detektor: Den svage 2. halvleg, fiktion eller fakta?
Analyse: I denne databaserede analyse kigger 3point.dk nærmere på, at postulatet om Brøndby er dårligere i 2. halvleg er fiktion eller fakta.

Et kig på tabellen fortæller, at tingene overvejende går meget godt for Brøndby, hvor klubben fra Vestegnen kan se sig selv placeret på 2. pladsen i årets Superliga ved vinterpausens begyndelse.
Derfor er det stadig relevant at gå præstationerne efter i sømmene, herunder punktet denne analyse behandler:
- Ændrer Brøndbys præstationer sig fra første til anden halvleg?
- På hvilke parametre sker eventuelle ændringer?
Oversigten over de to halvleg
Sker der så en ændring i performancedata, når vi deler den op mellem første og anden halvleg? På grafikken nedenfor er en række nøgleparametre illustreret pr 90 min:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Data fortæller os om en række ændringer i præstationerne for Brøndby mellem de to halvleg, her er de væsentligste:
- Brøndby tillader dobbelt så høj en xGA i 2. halvleg kontra 1. halvleg
- Indkasserer fire gange så mange mål i 2. halvleg
- Tillader flere skud imod i anden halvleg
- Brøndby har færre afleveringer i anden halvleg
- Modstanderne øger deres antal af afleveringer
- Brøndby taber i gennemsnit 4,5% possession fra første til anden halvleg
- Modstanderne kommer til flere indlæg i anden halvleg end i første
Der er en markant forskel
Det kan ud fra data derfor udledes, at Brøndby over 17 kampe generelt præsterer dårligere på en række nøgleparametre i anden halvleg, hvorfor det kan udledes:
- Brøndby producerede tæt på samme volumen af xG i begge halvlege, men scorede flere mål i første halvleg end i anden halvleg.
- Ligesom Brøndby i første halvleg har oplevet en statistisk medvind på konverteringen af modstandernes chancer imod, hvor potentialet til scoringer har været lidt større end den faktiske score
- Bemærkelsesværdigt er også at possession for de blågule daler i anden halvleg, hvilket modstanderne også udnytter til at øge volumen af indlæg og etablerede angreb mod Brøndby
- Generelt har konverteringen af henholdsvis egne chancer og modstandernes chancer gået det tilpas de blågules vej, at de undervejs har kysset med førstepladsen og slutteligt har kunne placere sig på andenpladsen frem for et hak længere nede i tabellen
- Med andre ord, præstationerne har været til den øverste fjerdedel af ligaen, men marginalerne har gået Brøndbys vej og skubbet dem lidt op over det forventede i tabellen
Et yderligere breakdown af data
For at gå et skridt yderligere i dybden kigger vi i nedenstående grafik nærmere på data i blokke af 1-15 min / 16-30 min / 31-45+ min / 45-60 min / 61-75 min / 76-90+ min. Grafikken er delt op i ovennævnte blokke, og med gennemsnitstallet for blokkene yderst til højre.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Nedenfor er en række udvalgte data beskrevet:
- Brøndby er generelt gode til at afholde modstanderne fra chancer i indledningen af kampen
- Tillader dog en xGA markant over deres gennemsnit i starten af anden halvleg og i slutningen af anden halvleg
- Modstanderne kommer løbende til flere skud gennem anden halvleg, ligesom de har markant flere afleveringer i kampens sidste 15 minutter
- Brøndbys possession dykker markant i to perioder gennem anden halvleg
- Boldtabene rammer næsten 10 flere boldtab i de sidste 15 minutter end gennemsnittet gennem de øvrige blokke
- I samme periode tillader Brøndby at modstanderne øger deres volumen af indlæg til det dobbelt end i de øvrige faser af kampen
Hvornår er problemerne størst?
Det er interessant, hvordan der er to perioder, hvor Brøndby dykker markant på en række nøgleparametre. For mens første halvleg overvejende ser Brøndby dominere deres modstandere i alle tre kvarter, så ændrer billedet sig efter pausen og gennem anden halvleg.
- Brøndby skaber den mindste volumen af xG i det første kvarter af hver halvleg. Men hvor 1-15 min også ser modstanderne kreere en begrænset mængde skud, så ser det modsat ud i anden halvleg
- Minut 45-60 ser Brøndby tillade i snit 0,27 xGA
- Kampenes sidste 15 minutter er en akilleshæl for Brøndby, som ser modstanderne skabe deres absolut højeste volumen af xG, der også bliver konverteret til samme mængde af mål imod
- De dårlige perioder falder sammen med at Brøndbys possession andel i samme blokke også dykker ned omkring 50%
Konklusion: Brøndbys anden halvleg er et punkt til forbedring
Ja, der er noget om snakken. Brøndby præsterer dårligere på en række parametre i anden halvleg holdt op mod første halvleg.
Offensivt leverer de blågule til par kampen igennem, og ser deres chanceproduktion stige i takt med kampen skrider frem.
Defensivt er Brøndby mere udfordrede i anden halvleg, hvor de må se modstanderne øge deres offensive produktion markant i henholdsvis det første og sidste kvarter (af anden halvleg).
Det kan kædes sammen med et drop i possession i samme perioder, ligesom der også kommer flere indlæg mod Brøndby i især kampens sidste 15 minutter kombineret med en markant stigning i antallet af boldtab fra Brøndbys side af.
Generelt performer Brøndby til at vinde flere kampe end de taber, og også til at retfærdiggøre en placering i de øvre regioner af tabellen, men et punkt til forbedring af håndteringen af anden halvleg, hvor der er to specifikke perioder, der ikke fungerer lige så godt for Brøndby.