3POINT
1746370909-game-12.jpg

Simon Kammer

Nyheder4. maj 2025

- Det må aldrig ske

Brøndby må aldrig tabe et hjemmebane-derby 3-0, lyder det fra Brøndbys stjerneangriber.

3point person
Anders Villaume Vestergaard4. maj 2025

 

- Det må aldrig ske. Det var ikke godt nok, lød det kortfattet fra Mathias Kvistgaarden, der var mødt op i mixed zone kort efter nederlaget på 0-3 til FC København. 

- Vi må ikke tabe 3-0 i et derby på hjemmebane. Det må vi ikke. 

Brøndby havde ellers sine chancer i løbet af kampen, men ifølge Brøndbys topscorer skal holdet også se nærmere på defensiven efter dagens afklapsning.  

- Selvfølgelig har vi også chancer, vi skal score på, men jeg synes også, at vi giver mål væk for nemt. Så ja, vi skal se nærmere på det på video. 

Blev Brøndby bortdømt?

Tingene kunne være gået meget anderledes, hvis du havde scoret på din chance i starten af kampen?  

- Nå ja, tingene kunne være gået anderledes af mange årsager. Hvis vi er en mand i overtal, når man bliver sparket ned to meter væk fra bolden.  

Føler du dig bortdømt i dag? 

- Jeg får at vide bagefter af dommeren, at han ikke sparker hårdt nok til et rødt kort. Det forstår jeg ikke.  

- Jeg var i tvivl, om man kan sparke blødt. 

Kvistgaarden måtte efter en times spil forlade banen sammen med Daniel Wass, for også at være klar til næste opgave. 

Her venter sidste kamp i dobbeltopgøret mod Silkeborg i pokalsemifinalen. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder