Det lysner på skadesfronten for ung Brøndby-back
Gregers Arndal-Lauritzen genoptræner efter en knæskade, men nu lysner det for den unge Brøndby-back, der regner med at være i fuld træning om halvanden måned. 1

Gregers Arndal-Lauritzen genoptræner efter en knæskade, men nu lysner det for den unge Brøndby-back, der regner med at være i fuld træning om halvanden måned. 18-årige Gregers Arndal-Lauritzen fik i december forlænget sin kontrakt med Brøndby og samtidig blev det meldt ud, at den unge venstre back rykkes op i Superliga-truppen til sommer. De seneste måneder har Brøndby-talentet genoptrænet fra en knæskade og det skrider positivt fremad, fortæller han til 3point.dk. - Jeg har lige fået lavet en blokade i knæet og nu har jeg været til tjek hos lægen, som siger det går rigtig godt. Jeg kan så småt begynde at starte op på banen igen og lave forskellige tekniske ting. Så jeg kan så småt begynde at være mere og mere med. - Jeg begynder at løbe mere og lave hårdere træning, så jeg håber snart at kunne være tilbage. Men der går nok stadig en måned eller halvanden.
Håber på U/19-kampe inden sommer
Arndal-Lauritzen har tilbragt mange timer i styrkerummet under sin genoptræningsperiode, men har også tilbragt mange timer med Superliga-truppen, som han bliver en fast del af til sommer. - Jeg har kun trænet med Superliga-truppen, mens jeg har været skadet. Jeg har ikke været nede på U/19. Men jeg håber på at blive klar før sommeren og så regner jeg med at skulle derned og spille nogle U/19-kampe. - Det har betydet, at jeg nu kender dem alle sammen i forhold til når jeg skal starte op med dem fuld tid efter sommerferien. Så er jeg ikke en helt ny, der kommer op. Det er altid lidt specielt. Jeg føler mig godt tilpas, så på den måde har det været fint.
Vil ikke forcere et comeback
Den unge back regner med at være tilbage i fuld træning om halvanden måned, men han har heller ikke tænkt sig at forcere et comeback. Her kan en romaskine give effektiv træning af hele kroppen. Når du træner på en romaskine, aktiverer du nemlig mange af dine muskler og du får sat god gang i blodomløbet. Så det er ikke kun din styrke og udholdenhed, du træner på en romaskine, men også din kondition. - Nu må vi se hvordan det går. Jeg tror jeg kan være tilbage i fuld træning om halvanden måned. Der er heller ingen grund til at presse det for hårdt, for der er ikke noget jeg skal nå på den måde. Jeg skal bare være klar. Det vil være noget lort at få et år, hvor jeg er småskadet i knæet hele tiden, fordi jeg starter for tidligt. Gregers Arndal-Lauritzen følger trop hos Viktor Anker, Joel Kabongo og Jacob Pryts Larsen, der alle inden for det sidste år også er blevet en del af Superliga-truppen. Det vidner om godt arbejde i Masterclass, mener backen. - Det fortæller, at der bliver gjort et godt stykke arbejde i Masterclass. De gør det godt og der er et godt træningsmiljø. Der er stor professionalisme omkring holdene og det gavner. Arndal-Lauritzen har kontrakt med Brøndby til sommeren 2018.