Det lysner på midtbanen: Vigen er klar, Børkeeiet tæt på og Tibbling træner med
Niels Frederiksen har gennem det meste af sæsonen lidt under mange skader på Brøndbys midtbane, men nu ser det ud til snart at lysne for flere af de skadede spi

Niels Frederiksen har gennem det meste af sæsonen lidt under mange skader på Brøndbys midtbane, men nu ser det ud til snart at lysne for flere af de skadede spillere. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby har i denne sæson måtte se den ene midtbanespiller efter den anden blive skadet. Derfor har det på det seneste været småt med muligheder for Niels Frederiksen. Først var det Hany Mukhtar, så Lasse Vigen, Simon Tibbling, Tobias Børkeeiet, Kasper Fisker, Lasse Vigen igen og søndag blev også Josip Radosevic tilføjet til listen. Men nu lysner det en smule, afslører Brøndby-træneren. - Lasse (Vigen, red.) er klar til at spille, når jeg føler, jeg skal bruge ham. Tibbling er stille og roligt begyndt at træne med og jeg regner med ham i efteråret. Efter landskampspausen er nok et godt bud, sagde Frederiksen efter SønderjyskE-kampen til 3point.dk. Også en anden spiller, nemlig den unge nordmand Tobias Børkeeiet, er ved at være tilbage. - Han er ikke klar til at spille kamp, men det er tæt på. Kasper Fisker er ude resten af sæsonen, mens Josip Radosevic sidder ude indtil januar.