Det ligner tomme tribuner i Split
UEFA har meddelt Hajduk Split, at deres hjemmekamp mod Brøndby IF skal spilles uden tilskuere på grund af racistiske sange fra klubbens fans. Hajduk har anket k

UEFA har meddelt Hajduk Split, at deres hjemmekamp mod Brøndby IF skal spilles uden tilskuere på grund af racistiske sange fra klubbens fans. Hajduk har anket kendelsen. Da Hajduk Split i 2. runde af kvalifikationen til UEFA Europa League spillede hjemmekampen mod Levski Sofia foregik det på grund af en techno-festival cirka 20 km. væk fra den kroatiske kystby. Nærmere bestemt i Dugopolje. Til kampen den 3. august mod Brøndby IF er Hajduk tilbage på eget stadion i Split, men meget tyder på, at det bliver med tomme tribuner på Stadion Poljud. Umiddelbart før returkampen mod Levski Sofia modtog Hajduk en kendelse fra UEFA om, at kroaterne skal spille deres næste europæiske hjemmekamp uden tilskuere samt betale en bøde på ialt 55.000 euro. Det skyldes angiveligt sange med et racistisk budskab under den første kamp i Dugopolje. Det skriver Hajduk, som har anket kendelsen, på klubbens officielle hjemmeside. Bliver anken tilbagevist, betyder det, at heller ikke Brøndby-fans kan komme ind på stadion til kampen i Split. Torsdag aften fik Hajduk i øvrigt øvet sig i at spille uden tilskuere, idet deres returkamp mod Levski Sofia ligeledes blev spillet for tomme tribuner. Hajduk vandt kampen 2-1 og dermed sammenlagt 3-1.