Det ligner ikke en seedning til Brøndby IF
Medmindre Sparta Prag får vendt 0-2 til samlet sejr, vil Brøndby IF være blandt de useedede, når der den 6. august trækkes lod til UEFA Europa League-kvalifikat

Medmindre Sparta Prag får vendt 0-2 til samlet sejr, vil Brøndby IF være blandt de useedede, når der den 6. august trækkes lod til UEFA Europa League-kvalifikationens 4. og sidste runde. 3point.dk kigger på, hvem de blå/gule i så fald kan komme til at trække. Med en sejr på 2-0 over Sparta Prag i første kamp på hjemmebane står serbiske Spartak Subotica med en fint udgangspunkt inden returopgøret på torsdag i den tjekkiske hovedstad. Serberne må nu anses som favoritter til at tage den samlede sejr og dermed avancement til UEFA Europa League-kvalifikationens 3. runde, hvor Brøndby IF venter som modstander. I modsætning til Sparta Prag, så har Spartak Subotica ikke en koefficient, der rækker til seedning i 4. og sidste runde inden gruppespillet - faktisk ligger de efter Brøndby IF på ranglisten - så et evt. 3. runde-opgør mellem serberne og de blå/gule fra Vestegnen vil ikke blive seedet ved lodtrækningen mandag den 6. august. Da der ikke træder nogle nye hold ind i 4. runde, og lodtrækningen foretages inden kampene i 3. runde bliver spillet, vil alle 13 seedede hold være de 3. runde-kampe, hvor det ene hold er blandt de 13 højest rangerede af de tilbageværende hold. Følgende fire kampe er sikre på at blive seedet, idet det markerede hold først træder ind i 3. runde (resultaterne i paranntes af fra første kamp i 2. runde, som blev spillet torsdag):Dunajská Streda/Dinamo Minsk (1-3) - Zenit St. Petersburg Olympiakos Piraeus - Luzern Zorya Luhansk - Sporting Braga Jagiellonia Białystok/Rio Ave (1-0) - AA Gent Dertil kommer, at taberen mellem PAOK Thessaloniki og FC Basel i Champions League-kvalifikationen også er sikker på en seedning. Taberen skal møde vinderen af 2. runde-opgøret mellem Viitorul og Vitesse Arnhem (2-2). Der kommer yderligere en taber fra Champions League over i 3. runde - enten Ajax eller Sturm Graz - som skal møde enten Dundalk eller AEK Larnaca (0-0). Taber Ajax mod Sturm Graz og derfor kommer over, seedes kampen til 4. runde ellers ikke (Ajax vandt første kamp 2-0 på hjemmebane). Hvis Ajax lever op til det forventede og slår Sturm Graz samlet, og Spartak Subotica slår Sparta Prag ud, er det disse otte 3. runde-kampe, der udover de ovenfor nævnte lige nu står til at blive seedet i 4. runde, men det kræver, at det markerede hold går videre fra 2. runde:Sevilla FC/Újpest TE (4-0) - Žalgiris Vilnius/Vaduz (1-0) B36 Torshavn/Besiktas (0-2) - LASK Linz/Lillestrøm (4-0) CSKA Sofia/Admira Wacker (3-0) - Stjärnan FC/FC København (O-2) Hajduk Split/Slavia Sofia (1-0) - Rudar Velenje/FCSB (0-2) Racing Genk/CS Fola Esch (5-0) - Shakhtyor Soligorsk/Lech Poznań (1-1) Sigma Olomouc - Kairat Almaty/AZ Alkmaar (2-0) NK Osijek/Rangers FC (0-1) - Chikhura Sachkhere/NK Maribor (0-0) Tobol Kostanay/Pyunik (2-1) - Maccabi Tel-Aviv/Radnicki Nis (2-0) Lever de ovenfor markerede hold op til deres seedning i 2. runde, vil deres 3. runde-kampe som nævnt også blive seedet til 4. runde, men gør de ikke, ryger kampene ned som useedede, og seedningen går videre til de næste på ranglisten. Her er de fem første listet i rangfølge:Górnik Zabrze/Trenčín (0-1) - Feyenoord Balzan/Slovan Bratislava (2-1) - Rapid Wien RB Leipzig/BK Häcken (4-0) - Universitea Craiova FC Nordsjælland/AIK Stockholm (1-0) - Partizan Beograd/FK Trakai (1-0) İstanbul Başakşehir - Aberdeen/Burnley FC (1-1) Skulle Sparta Prag være så dygtige og heldige at få vendt de 0-2 til en samlet sejr, så er det de kampe, som ikke bliver seedet, der i stedet er interessante for Brøndby, men det er en helt anden og noget mere kompliceret snak.