Det ligner en Brøndby-tur til Bulgarien
PFC Beroe Stara Zagora vandt torsdag aften 2-0 på udebane over litauiske FK Atlantas Klaipėda i 1. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League. Dermed ligner bul

PFC Beroe Stara Zagora vandt torsdag aften 2-0 på udebane over litauiske FK Atlantas Klaipėda i 1. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League. Dermed ligner bulgarerne Brøndby IF's næste modstander i turneringen.Foto: atlantas.ltDa Brøndby IF mandag den 22. juni trak gårsdagens modstander i 1. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League, blev der senere samme dag også trukket lod til 2. runde. Her trak de blå/gule fra Vestegnen - såfremt de samlet vinder over A.C. Juvenes/Dogana - vinderen af opgøret mellem FK Atlantas Klaipėda og PFC Beroe Stara Zagora. Nogenlunde samtidig med, at Brøndby torsdag aften pulveriserede amatørholdet fra San Marino med rekordstore 9-0, blev første kamp mellem Atlantas og Beroe spillet i den litauiske havneby Klaipeda. Holdet fra Bulgarien gik på banen som pænt store favoritter trods udebanen og levede op til værdigheden med en sikker sejr på 2-0.
Junior Mapuku var bedst
Målene blev sat ind i 60. og 84. minut af henholdsvis Spas Delev og Georgi Bozhilov, mens Junior Mapuku fra Den Demokratiske Republik Congo fra litauisk side blev fremhævet som bedste mand hos Beroe. Blandt andet stod congoleseren bag den første scoring med en præcis aflevering i dybden til målscorer Delev. Med en udebanesejr på 2-0 står holdet fra Bulgarien nu med særdeles gode kort på hånden inden returkampen i den midtbulgarske by på torsdag kl. 20:00 lokal tid - halvanden time før Brøndby har kick-off kl. 20:30 i San Marino. Dermed vil PFC Beroe Stara Zagora - i daglig tale blot Beroe - med meget stor sandsynlighed stå overfor de blå/gule fra Vestegnen allerede en uge senere.
Højdepunkter fra kampen
Når det samlede resultat mellem de to klubber står klart, vil 3point.dk præsentere Brøndbys kommende modstander. Første kamp spilles torsdag den 16. juli i enten Bulgarien eller Litauen med returopgør på Brøndby Stadion ugen efter.