3POINT
Nyheder15. maj 2020

Det bliver bare ved: Nu har Brøndby IF solgt mere end 26.000 støttetrøjer

Op til midnat accelererede salget af støttetrøjen i Brøndby IF, mens det fortsatte i et noget roligere tempo, da torsdag var blevet til fredag. Det betød. at 26

3point person
3point.dk15. maj 2020

Op til midnat accelererede salget af støttetrøjen i Brøndby IF, mens det fortsatte i et noget roligere tempo, da torsdag var blevet til fredag. Det betød. at 26.000 solgte støttetrøjer blev rundet i nat. I løbet af torsdagsdøgnet fik Brøndby IF solgt imponerende 3.372 støttetrøjer, og undervejs rundede man ikke alene 23 og 24.000, men også 25.000 solgte trøjer. Det pæne og runde tal fik imidlertid ikke de mange Brøndby-fans til at stoppe. Tværtimod satte de tempoet op. I de to timer og tre kvarter, der varede fra de 25.000 blev rundet og til midnat, blev der solgt 741 trøjer, hvilket svarer til lige knap fire og en halv trøje i minuttet. Salget fortsatte efter midnat, men naturligt nok ikke i samme høje tempo. Det var dog højt nok til, at 26.000 blev rundet mellem tre og halv fire i nat. Brøndby IF lukker ned for salget af støttetrøjen idag kl. 13:00, men indtil da kan man købe den her. Fra kl. 12:20 vil Brøndby IF og 3point.dk i samarbejde sende LIVE op til deadline kl. 13:00. Læs mere om det her.

Mest kommenterede nyheder