Derfor skal Niels Frederiksen vælge Joe Bell

Når Brøndby spiller Rado som 6er, og Bell ude af position som 8er, så svarer det næsten til at vælge to kugler is med den samme smag til sin isvaffel, for så i sidste ende at opdage man mangler variationen af en anden smag i det samlede smagsbillede.

De nye krav til 6eren

Det kommer i udtryk på banen, når vi dykker ned i performancedata for de to spillere - data som hjælper os med at adskille de to spillere, sammenligne bidraget på banen og som i sidste ende forklarer os, hvorfor Bell bør starte som 6er på bekostning af Radosevic.

Efter systemskiftet til 4 i bagkæden i Brøndby har det automatisk øget kravene til den startende 6er. Denne skal nu i endnu højere grad agere aftager til bolden i opspillet, når den tredje stopper er fjernet og trukket op som en ekstra mand på midtbanen / angrebet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Nu skal 6eren konstant være på tæerne for at tilbyde de to stoppere en vinkel frem i banen for at kunne cirkulere bolden, og spille sig ud af presset. Ovenfor et eksempel - Maxsøs position er i det nye system flyttet frem på midtbanen. Det efterlader to stoppere i det opbyggende spil - og her er 6eren essentiel til at forsyne dem med vinklen frem i banen. Her skal 6eren kunne modtage og vende med bolden i små rum, være årvågen til både at udvikle spillet med afleveringer frem i banen eller dæmpe farten på opspillet for at undgå risikofyldte situationer. Nøgleordet er pasningssikkerhed og ro på bolden.

Den samme pakke på det defensive arbejde

Brøndby får tæt på den absolutte ens produktion af defensivt arbejde, når vi sammenligner Joe Bell og Josip Radosevic. Isolerer vi foråret 2022 og ser på, hvad de to spillere yder i snit pr. 90 minut, så er tallene jævnt ens.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

De to spillere leverer ganske enkelt tæt på ens produkter, når vi kigger på datasættet for foråret 2022 i Superligaen. Det er marginale forskelle, hvor Bell fuldt ud kan være med på antallet af generobringer (og faktisk ligger højest her), ligesom de defensive dueller også ligger helt lige. En ros til begges vedkommende er det forsvindende lille antal af glidende tacklinger og begåede frispark - begge indikatorer på spillere der ikke kommer i problemer og skal satse (som en glidende tackling alt andet lige ofte er).

I rollen som den dybe midtbanespiller er det væsentligt at beskytte zonen netop foran sin bagkæde. Begge spillere er gode til at lukke ned for modstanderne, og for begges vedkommende sker det efter fornuftig positionering i det selvsamme rum.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Eksemplet ovenfor illustrerer flere ting. Først og fremmest er det Radosevic der beskytter zonen foran sin bagkæde, og laver en generobring midt på banen. Men sekundært illustrerer eksemplet også at Radosevic og Bell ofte søger det samme rum (Bell er markeret med den nederste gule ring på grafikken). Begge spillere er bedst i generobringsspillet som 6er.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På grafikken foroven er det Bell der lukker zonen ned foran bagkæden, hvor han har læst spillet, erobrer bolden og spiller den fremad. Det er med til at underbygge Bells klare force i at ligge placeret som 6er.

Med bolden for fødderne ser vi forskellen

Der hvor spillet virkelig bliver influeret er når det kommer til boldbesiddelsesdelen. Når Brøndby har bolden i egne rækker, og skal bygge spillet op. Her kommer vi til at se forskellene på, når det respektivt er Josip Radosevic eller Joe Bell der spiller bagerst på midtbanen. For Brøndby får ganske enkelt to meget forskellige output på valget mellem de to.

Noget instrumentalt for Brøndbys spil i de hidtidige sæsoner har været afleveringer i bagrummet. Afleveringer for hvem Hedlund og især Uhre excellerede i at arbejde med via stærkt indarbejdede løbemønstre - og en spillestil der netop fordrede at spille på en Mikael Uhres styrker i dybdeløb.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

De afleveringer er et trademark for kroaten. Mens der er en konstant i antallet af afleveringer pr kamp for Radosevic (48 i snit pr kamp de seneste tre sæsoner) henover de seneste tre år, så er der også en interessant udvikling i hans afleveringsspil. Lad mig ridse det op i nogle punkter i udviklingen fra sæsonen 2019/20 til den netop overståede 2021/22 sæson:

• Færre fremadrettede afleveringer pr kamp, fra 16.4 pr 90 i til 12.9 pr 90.
• Fra 32.2 pr 90 modtagne afleveringer pr kamp til 26.9 pr 90.
• Fra 10.37 pr. 90 afleveringer til banens sidste tredjedel til 8.3 pr 90.
• Færre afleveringer i bagrummet - fra 1.57 til 0.74.

For Radosevic har det uden tvivl været en markant omstilling i foråret 2022 at gå ind i et nyt system og uden Uhre at spillede boldene i bagrummet til. Den kroatiske hardhitter har i foråret 22 mistet offensiv betydning for Brøndby, og har tydeligvis kæmpet med at integrere sig (offensivt) under Niels Frederiksens nye struktur.

Sammenligner vi Joe Bell og Josip Radosevics præstationer i foråret 2022 er der også en række interessante pointer der træder frem. Se statistikken på grafikken nedenfor:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Bell kommer ganske enkelt mere på bolden end Radosevic. Markant mere. For Bell snitter knap 50 afleveringer pr. 90 - og rammer en medspiller på lige godt 90 % af afleveringerne. Og på de godt 50 afleveringer kommer den offensive afleveringsstyrke også til udtryk, for Bell har grundlæggende flere fremadrettede afleveringer end Radosevic pr 90 min. Og det samme gør sig gældende med smart passes (afleveringer gennem kæderne på modstandernes defensive struktur), flere chanceskabende afleveringer og på antallet af progressive afleveringer pr. 90. Og på de kategorier hvor Radosevic ligger lige over Bell (afleveringer til banens sidste tredjedel og afleveringer i bagrummet) har Bell en højere træfprocent.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For det kræver en 6er med evnerne til at suge bolden til sig i den trekant han vil danne med de to stoppere (som illustreret på grafikken ovenfor). Han skal magte at kunne modtage bolden med en modstander i ryggen og være klar i valget om, hvorvidt han skal cirkulere bolden retur til en stopper, ud på backen, vende med den etc. Der skal være en tydelig ro i boldbehandlingen, da 6eren på mange måder er nerven i at cirkulere bolden og som holdets hjerte diktere tempoet og valget af faser i spillet. Det skal være en spiller med en knivspark spilforståelse og evne til at læse udviklingen på banen.

Gør det så Radosevic dårlig?

Nej. Det gør naturligvis ikke Radosevic til en dårligere spiller fra den ene dag til den anden. Men det er et facit af den justering i systemet som Niels Frederiksen har lavet - herunder især at gå fra tre til to stoppere og øge ansvaret (og risikoen) i 6erens opspil markant. For Radosevic kom fra en klar defineret rolle gennem flere sæsoner til at skulle på ukendt territorium. De defensive evner er som de altid har været - en maskine ud i det at erobre bolde, det er på de offensive pasningsparametre kroaten har haft sit at kæmpe med.

En udfordring for Brøndby (især) i foråret var at skabe chancer mod et etableret forsvar. Det kræver hurtig boldcirkulation, og det kræver spillere der i den opbyggende fase formår at cirkulere bolden hurtigt - og fremadrettet når åbningerne er der. Det er derfor Joe Bell burde spille den rolle som dikterende 6er.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Risikoen er, som vist ovenfor fra træningskampen mod Hansa Rostock, at Bell, i en rolle som 8er, skal droppe ned parallelt ved siden af Radosevic i en afart dobbelt 6er, for at babysitte i opspillet og opbygge boldbesiddelsen. Alt andet lige koster dette en (8er) højere placeret i banen, og binder reelt Brøndby med det samme antal i bagkæden som da man spillede 3-5-2 (hvor det der var 3 stoppere og en 6er ender man her med 2 stoppere, Radosevic som 6er og så Bell der må falde ned i det opbyggende spil som en dobbelt 6er).

Det flytter bare ikke nummerisk særlig meget for Brøndby i en situation, hvor Niels Frederiksen netop ønsker at bringe et mere offensivt udtryk til bordet.

Derfor giver det mest mening at lade Joe Bell spille den startende 6er.