3POINT
1715579982-_3__0151.jpg

Teis Markfoged

Nyheder13. maj 2024

Derbynederlag: Ikke mere i benzintanken

Analyse: Brøndby tabte søndag med 1-3 til rivalerne fra FCK efter et opgør, hvor Brøndby ikke havde marginalerne på deres side, men hvor kræfterne også ebbede ud og man så konsekvensen af en smal trup

3point person
Kasper Pedersbæk13. maj 2024

5 nedslag fra kampen

  • Brøndby dominerende possession
  • FCKs afventende gameplan
  • Brøndbys genoplivede offensiv
  • Skader, fejl og en hård skæbne
  • En tom benzintank og intet push for mere

Analyse

Det lykkedes for Brøndby at dominere boldbesiddelsen, hvor de kampen igennem balancerede omkring 65%, men hvor der i de seneste kampe har været problemer med at konvertere boldbesiddelsen til et offensivt slutprodukt, så var det ikke tilfældet igår. Essentiel i den tidlige opbygning var igen Jacob Rasmussen (flest af de defensive spillere på afleveringer frem i banen) og Daniel Wass på midtbanen. Den rutinerede nummer 10 er en hjørnesten i at facilitere overgangen fra bagkæden og videre op gennem kæderne.


1715600801-Skærmbillede2024-05-13kl.13.46.31.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mere udfordret var især Rasmus Lauritsen og Josip Radosevic. Brøndby forsøger at finde løsninger, der maskerer de to spilleres mindre stærke sider (i opspillet), men det tager sin told, når især Lauritsen skal på bolden. Det går for langsomt, rummene bliver lukkede og opspillet skal “genstartes”.


1715600752-IMG_8722.jpg

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På samme måde bliver Radosevic næsten et misfit i opspillet, hvor han ofte bliver sat ud i højre halvrum (eller sågar siderum), mens Klaiber bliver skubbet ind i banen for at blive mere aktiv på bolden.

Når Brøndby kom ind på den sidste tredjedel var det især Nicolai Vallys, der fandt de åbne rum at arbejde i. Han leverede intelligente løb og var en konstant mulighed for at modtage bolden. Mindre iøjnefaldende var Suzuki, der bøvlede lidt mere med at finde de rigtige løsninger i gårsdagens kamp.

FCK spillede med en klart mere afventende tilgang. Det lignede de var komfortable i at stå i en art 5-4-1 mod bolden, for så at sigte mod at slå til med hurtige omstillinger.


1715600752-IMG_8727.jpg

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det havde de også held med i et par tilfælde. Nogle gange efter uprovokerede fejl fra Brøndby (der var Vanlerberghe der skøjtede rundt) eller via hold-up spil på Oscarsson (Achouris friløber i anden halvleg kom efter et sådan). Alternativt på dødbolde.

FCKs tilgang var ikke sprudlende fodbold, og måske affødt af at ville tage brodden af Brøndbys styrke i possession og tvinge dem (Brøndby frem på banen).

Brøndbys offensiv var generelt genoplivet. I første halvleg og indledningen på anden halvleg bød på en fornuftig produktion af skud efter en svær periode i kampene op til. Der blev spillet langt hurtigere og med langt mere bevægelse offensivt.

Men der kom en pris at betale for Brøndby i opgøret! For efter - og her må man bare anerkende kvalitet - en over ligagennemsnit god afslutning fra Elyonouissis fod og en føring til FCK som følge, så gik gassen ud af Brøndby. Skader tog deres told (Klaiber først og senere Vanlerberghe), ligesom det var et stort problem for Brøndby, at der ikke er et fungerende alternativ til Daniel Wass på midtbanen!

Et alternativ manglede der også til Oho Omoijuanfo. For med udskiftningen af den norske angriber kom Brøndby til at mangle tilstedeværelse i feltet.

Kampen ændrede i den sidste tredjedel karakter, hvor FCK stod særdeles solidt defensivt og ikke tillod det store imod. Brøndby havde bolden meget, men gassen var gået af ballonen og chancerne udeblev.

En hård skæbne for Brøndby at indkassere et nederlag i en kamp, hvor de faktisk var godt præsterende i den første 2/3 del, men hvor Brøndby også må sande, at bredden i truppen koster. For da kræfterne løb tør ebbede Brøndbys chanceproduktion også ud, og de mistede evnen til at lave et push efter resultatet!

Mest kommenterede nyheder