Der er rig mulighed for at se Brøndby IF spille i weekenden
Selvom der ikke må komme tilskuere ind til Brøndby IF's Superliga-kamp mod FC Nordsjælland i weekenden, er der rigeligt med muligheder for at se et Brøndby-hold

Selvom der ikke må komme tilskuere ind til Brøndby IF's Superliga-kamp mod FC Nordsjælland i weekenden, er der rigeligt med muligheder for at se et Brøndby-hold i aktion. Blandt andet skal U/19-holdet fra Brøndby Masterlass møde Esbjerg fB på udebane. Kampene i 3F Superligaen og NordicBet Ligaen bliver som bekendt afviklet uden tilskuere resten af denne måned, men det betyder ikke, at man behøver at gå glip af at se Brøndby IF spille. Der er masser af muligheder allerede i denne weekend. Det er dog naturligvis ikke klubbens Superliga-hold. Hvis man befinder sig i det vestlige Jylland er der mulighed for at se hele tre kampe i træk i løbet af lørdagen. De tre ældste hold i Brøndby Masterclass skal alle til Esbjerg fB for at spille i deres respektive ligaer. Allerede kl. 11:45 mødes de to klubber i U/19-Ligaen, og den efterfølges af U/17 kl. 14:00 og U/15 kl. 16:15. Alle tre kampe spilles på Esbjerg Kunstgræsbane overfor Blue Water Arena. Lørdag skal også U/13- og U/14-holdet fra Brøndby Masterclass i aktion. Begge på hjemmebane og begge mod B.93. U/13 spiller kl. 11:00 på bane 10 i Brøndby og U/14 kl. 11:30 på bane 12. I det hele taget er der flere kampe på Brøndbys anlæg henover weekenden startende allerede lørdag kl. 09:15, mens den sidste kamp har kickoff søndag kl. 13:00. Se hele planen her. Søndag kl. 12:00 er der planlagt en træningskamp mellem HB Køge og Brøndby IF's bedste kvindehold hos førstnævnte, men den bliver nok aflyst. Det har HB Køge-træner Peer Lisdorf afsløret overfor 3point.dk. Spilles kampen bliver det imidlertid uden Brøndbys cheftræner på sidelinjen. Per Nielsen er også blevet sat i hjemmekarantæne efter at have været i kontakt med Thomas Kahlenberg i søndags. Det skriver klubben på kvindeholdets facebookside.Brøndbys ældste kvindetalenter møder på udebane Fortuna Hjørring lørdag kl. 14:00 i et ægte topopgør i U/18-Ligaen, mens U/14-holdet gæster Herlev IF lørdag kl. 09:30. Alle nævnte kampe er med forbehold for ændringer.