3POINT
Nyheder6. jun. 2016

Den nye struktur i Superligaen

Her til eftermiddag offentliggøres spilleplanen til Alka Superligaen i den kommende sæson, hvor den nye stuktur har premiere. 3point.dk ridser strukturen op I d

3point person
3point.dk6. jun. 2016

Her til eftermiddag offentliggøres spilleplanen til Alka Superligaen i den kommende sæson, hvor den nye stuktur har premiere. 3point.dk ridser strukturen op I den kommende sæson skal der som bekendt spilles efter en ny struktur i Alka Superligaen med både grundspil og slutspil. Her til eftermiddag præsenteres spilleplanen for grundspillet, og i den anledning ridser 3point.dk den nye struktur op.

Grundspillet

Superligaen består nu af 14 hold, der i et grundspil mødes alle mod alle to gange - henholdsvis ude og hjemme. Det giver i alt 26 runder. De seks bedste hold går videre til et mesterkskabsspil, mens de resterende otte deltager i et kompliceret gruppespil om at undgå nedrykning. Holdene tager deres point og mål med videre.

Mesterskabsspil

Dette er det simple af de to slutspil. De seks hold mødes igen alle mod alle to gange - henholdsvis ude og hjemme. Det giver 10 runder og sammen med grundspillet altså alt i alt 36 runder på en Superliga-sæson mod 33 førhen. Den samlede vinder er dansk mester. Afhængig af pokalvinderen kvalificerer nummer to alternativt nummer tre sig til europæisk fodbold. Den næste i rækken skal spille en europæisk kvalifikationskamp mod vinderen af gruppespillene om at undgå nedrykning. Får Danmark på et tidspunkt et hold mere med i Europa, rykkes det en placering.

Gruppespil og diverse playoffs

Nu bliver det kompliceret. De otte resterende hold inddeles i to puljer med nummer 7, 10, 11 og 14 fra grundspillet i den ene og nummer 8, 9, 12 og 13 i den anden. Der spilles seks runder, hvor holdene mødes ude og hjemme. De to bedste fra hver pulje mødes i en slags semifinaler ude og hjemme. Nummer 1 fra den ene pulje møder nummer to fra den anden. Taberne slutter som nummer nummer 9 og 10 i Superligaen, mens vinderne mødes ude og hjemme i en finale om retten til at spille kvalifikation om en Europa-plads. Taberen af denne finale slutter som nummer 8 i Superligaen, mens vinderen slutter som nummer 7, men samtidig på udebane skal møde det pågældende hold fra Mesterspillet i én kamp om en plads i Europa. De to dårligste fra hver pulje i Gruppespillet møder hinanden ude og hjemme efter samme princip som ovenfor. De to vindere mødes derefter ude og hjemme om placeringerne som nummer 11 og 12, mens de to tabere spiller om placeringerne 13 og 14. Nummer 14 rykker direkte ned, mens nummer 12 og 13 skal spille kvalkampe ude og hjemme mod henholdsvis nummer tre og to fra 1. Division. Vinderne sikrer sig en plads i Superligaen i den følgende sæson, mens taberne skal spille 1. Division. Den første spillerunde i den nye Superliga er fastlagt til 15.-18. juli.

Mest kommenterede nyheder