3POINT
Nyheder20. sep. 2018

Den endelige dom er faldet: Brøndby må spille uden fans til næste udekamp mod Horsens

Brøndby er blevet frakendt retten til at have tilskuere med til næste udekamp mod AC Horsens, samt en bøde på 200.000 efter episoderne i Horsens tilbage i maj.

3point person
3point.dk20. sep. 2018

Brøndby er blevet frakendt retten til at have tilskuere med til næste udekamp mod AC Horsens, samt en bøde på 200.000 efter episoderne i Horsens tilbage i maj. Denne endelige dom falder efter en appel fra Brøndby. Brøndby IF har nu fået den endelige dom efter episoderne, der fandt sted efter 2-2-kampen i Horsens tilbage i maj. Foruden en bøde på 200.000 kroner frakendes Brøndby retten til et udebaneafsnit i næstkommende udekamp mod AC Horsens i enten Superligaen eller pokalturneringen. Det har disciplinærinstansen meddelt Brøndby denne torsdag. Denne endelige dom kommer efter en appel fra Brøndby, der i første omgang var blevet frakendt retten til at spille med tilskuere på hjemmebane i en betinget dom, samt samme bøde som i den endelige dom. - Vi har i dag modtaget disciplinærinstansens kendelse og accepterer den. Ingen er mere frustreret, end vi er, over de episoder der fandt sted i forbindelse med kampen, da det var helt uacceptabel adfærd, siger Brøndbys administrerende direktør Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside. - Vi har sat alle ressourcer ind for at identificere de individer, der trådte over grænsen, og allerede dagen efter gav vi de første karantæner. Det arbejde fortsatte henover sommeren sammen med de relevante myndigheder og AC Horsens. Brøndby valgte at appellere og ifølge 3point.dk's oplysninger var Brøndby helt indforståede med at der ville komme en straf, men at der ønskedes en dybere granskelse af den generelle linje for lignende sanktioner. Debatten på de sociale medier lød efterfølgende på, om man skulle straffes på hjemmebane for forseelser sket på udebane. Nu bliver Brøndby så straffet på udebane, men debatten raser videre og nu handler det primært om at AC Horsens også straffes ved at miste indtægterne ved at få Brøndby på besøg.

Mest kommenterede nyheder