3POINT
Nyheder21. maj 2017

Debutant-Enemark: Taknemmelig for muligheden

Christian Enemark debuterede søndag aften for Brøndbys Superliga-hold og har siden fået stor ros fra Alexander Zorniger. Han er taknemmelig for at have fået mul

3point person
3point.dk21. maj 2017

Christian Enemark debuterede søndag aften for Brøndbys Superliga-hold og har siden fået stor ros fra Alexander Zorniger. Han er taknemmelig for at have fået muligheden. Brøndby sendte en debutant i ilden fra start, da holdet stillede til kamp i Haderslev søndag aften. 18-årige Christian Enemark fra klubbens U/19-hold fik chancen fra start på højre back. - Jeg fik det at vide fredag formiddag at jeg skulle med i truppen, og så trænede jeg med lørdag, forklarer Enemark til 3point.dk. - Jeg blev ekstremt glad, men også lidt overrasket, for vi havde jo forberedt os på U/19 hele ugen på kampen i weekenden. Men jeg blev virkelig glad og det gav virkelig blod på tanden. Men én ting er at skulle med i truppen. Noget andet er at skulle starte inde. Alexander Zorniger og resten af træner-teamet gav Enemark chancen og det er han taknemmelig for, ligesom han er glad for holdkammeraternes hjælp. - Jeg fik virkelig sommerfugle i maven. Men trænerne og især spillerne var vildt gode til at få mig til at slappe af, så det var rigtig rart. - Jeg er meget taknemmelig over for klubben og trænerteamet, at jeg får denne fantastiske oplevelse og mulighed. Og så er jeg utrolig taknemmelig overfor spillerne, for deres måde at få mig ind i tingene. Det er virkelig et kollektiv, der er til at mærke. Ros fra Coach Efter kampen var Alexander Zorniger ude og sige at Enemark i hans øjne var kampens bedste Brøndby-spiller. Enemark er naturligvis glad for de pæne ord, men det kommer ikke til at blive en sovepude, understreger han. - Det er meget overvældende, må jeg sige. Jeg er rigtig glad for at han kunne lide min præstation, men det bliver på ingen måde en sovepude for mig. Jeg skal ud og arbejde endnu hårdere, så jeg kan udvikle mit spil endnu mere. - Jeg føler, at jeg leverer en godkendt indsats. Jeg skulle lige ind i kampen og vænne mig til det, men jeg skylder mine holdkammerater en stor tak endnu en gang for at hjælpe mig godt på vej. Enemark har primært spillet i midterforsvaret for U/19-holdet i denne sæson, men for Superliga-holdet blev han sendt i kamp på højre back. - Hvad angår min position på banen, så er jeg fuldstændig ligeglad, om jeg spiller højre back, midterforsvarer eller en tredje position. Jeg vil bare gerne SPILLE, og så gør jeg mit bedste og kæmper med alt, hvad jeg står for. Brøndby hentede i januar 2015 Christian Enemark i HB Køge.

Mest kommenterede nyheder