Debut-Yun: Håber at spille Superliga efter landskampspausen
Brøndbys nye venstreback Suk-Young Yun fik i eftermiddags debut, da Brøndby slog FC København med 5-1 i reserveligaen. Yun mener selv, at han er klar til et spi

Brøndbys nye venstreback Suk-Young Yun fik i eftermiddags debut, da Brøndby slog FC København med 5-1 i reserveligaen. Yun mener selv, at han er klar til et spille i Superligaen. Suk-Young Yun's debut i Brøndby-trøjen har været længe ventet for Brøndby-fans. I dag kom den så i en reserveholdskamp mod FC København, og her gjorde koreaneren et ganske fint indtryk. En af begrundelserne for, at Yun endnu ikke har fået spilletid i Superligaen har været, at han endnu ikke har haft tid til at vænne sig til systemet. Selv mener Yun dog, at han er ved at have forstået spillemønstrene. - Jeg forstår taktikken nu. Jeg forstår, hvordan træneren vil have mig til at spille, og jeg synes, at jeg er bedre, end da jeg kom til klubben. Vi spiller rigtig god fodbold - det er hårdt, men det er en god form for fodbold, fortæller Yun til 3point.dk. Yun gjorde et rigtig fint indtryk på venstrebacken, og han var da også opsat på at vise sig frem. Ikke mindst fordi modstanderen hed FC København. - Jeg havde hørt, at FC København og Brøndby var rivaler, så jeg vidste, hvilken kamp det ville blive. Jeg forsøgte at arbejde hårdt og være aggressiv. - Det var en vigtig kamp for mig, for jeg skal vise fansene og træneren mine kvaliteter, så jeg kan spille i Superligaen, vurderer Yun. Der er små to uger til, at Brøndby IF igen skal i aktion i Superligaen, og Yun håber meget på at kunne få lov til at få sin debut for førsteholdet ved den lejlighed. - Jeg er klar. Jeg ser meget frem til at spille og forhåbentlig bliver det i kampen efter landskampspausen, slutter Yun. Suk-Young Yun fik godt og vel 85 minutter på banen i dagens 5-1-sejr.