Debut til Janus Samuelsen
Janus Samuelsen var med fra start i Færøernes første kamp ved EM-kvalifikationen for U/19-landshold. Brøndby-spilleren fik dermed debut. Klubkammeraterne Daniel

Janus Samuelsen var med fra start i Færøernes første kamp ved EM-kvalifikationen for U/19-landshold. Brøndby-spilleren fik dermed debut. Klubkammeraterne Daniel Stückler og Mads Juel Andersen kom ikke i aktion under Danmarks anden kamp. For første gang nogensinde er Janus Samuelsen udtaget til et færøsk landshold, og allerede i første kamp ved EM-kvalifikationen for U/19-landshold kom Brøndby-spilleren i aktion og fik dermed sin landsholdsdebut. Færøerne spiller i Rumænien og er udover værtsnationen i gruppe med Schweiz og Andorra. Torsdag eftermiddag mødtes Rumænien og Færøerne, og Janus Samuelsen startede som 10'er på Færøernes midtbane. På et mål i slutningen af hver halvleg vandt favoritterne fra Rumænien 2-0, og Brøndby-talentet fik de første 68 minutter på banen i sin debut. I gruppens anden kamp vandt Schweiz 1-0 over Andorra. Lørdag kl. 10:00 skal Færøerne op imod Schweiz.
Danmark på kurs videre
Efter uafgjort 1-1 i sin første kamp mod Island kom Danmark i gang med en sejr på 3-0 over værtsnationen Malta torsdag eftermiddag. De danske mål blev sat and af FC Midtjyllands Mikkel Duelund med to scoringer og Mads D. Thychosen men en enkelt. De to Brøndby-spillere i den danske trup - Mads Juel Andersen og Daniel Stückler - kom ikke i kamp mod malteserne torsdag eftermiddag. I samme gruppe har Israel først vundet 3-1 over Malta og siden 4-1 over Island. Søndag klokken 14:00 spilles gruppens sidste to kampe, og med uafgjort mod Israel er Danmark sikker på at gå videre til forårets endelige EM-kvalifikation. De to bedste hold fra hver af de i alt 13 grupper samt den bedste 3'er går videre.