Debut-sejr til Albert Capellas
Karl Dines Appelt scorede et mål, var med i yderligere et og ramte overliggeren to gange, men var også årsag til, at en holdkammerat måtte trække et gult kort f

Karl Dines Appelt scorede et mål, var med i yderligere et og ramte overliggeren to gange, men var også årsag til, at en holdkammerat måtte trække et gult kort for holdet. Det skete da Brøndby IF lørdag eftermiddag indledte foråret i U/17-Ligaen med en kamp mod Silkeborg IF. Lørdag eftermiddag skulle Albert Capellas for første gang stå i spidsen for Brøndby IF's bedste U/17-hold i en officiel turneringskamp. Silkeborg IF var på besøg i U/17-Ligaen, og den spanske træner sendte dette hold på banen fra kampens start:Casper Hauervig Christian Johansen - Gustav Steener - Benjamin Laursen - Christoffer Hansen Mads Eslund Karl Dines Appelt - Jonas "Mini" Madsen (A) Bertram Gjelfort - August Vitus Frandsen - Jesper "Jobbe" Lindstrøm Brøndby satte sig straks på opgøret, og der var flere gange bud efter den første scoring, inden den faldt efter et kvarters spil. Et indlæg fra Christoffer Hansen blev ikke clearet ordentligt af Silkeborg-forsvaret, og straks var Karl Dines Appelt over bolden og sendte den sikkert i nettet. Herefter var der flere muligheder for, at Brøndby kunne øge føringen - blandt andet havde målscorer Appelt dykkende langskud på undersiden af overliggeren - men stillingen holdt sig halvlegen ud.
Tre forsøg på overliggeren
De blå/gule var i stort spilovertag og havde fint kontrol på tingene, undtagen når koncentrationen svigtede, hvilket gav gæsterne enkelte farlige angreb. Eksempelvis var en sløset aflevering på tværs af Karl Dines Appelt skyld i, at Benjamin Laursen måtte trække et gult kort for holdet, og senere smed Gustav Steener bolden væk til en jysk friløber. Indledningen på anden halvleg lignede til forveksling første, og efter godt og vel ti minutters spil fordoblede Jesper "Jobbe" Lindstrøm hjemmeholdets føring efter et flot mønsterangreb. Bolden blev sendt op til Appelt lidt over midten, som på førsteberøringen lagde bolden tilbage til anfører Jonas "Mini" Madsen. Imens havde Jobbe taget løbet i dybden, og på endnu en førsteberøring blev han sendt afsted i en friløber. Jobbe driblede højre om Silkeborg-keeperen og scorede sikkert fra en halvspids vinkel. Inden da havde Karl Dines Appelt endnu en gang ramt overliggeren, og i dommerens tillægstid headede den indskiftede forsvarer Lasse Munkholm bolden på tværribben, hvorefter Silkeborg-keeperen diskede op med en mirakelredning, da ligeledes indskiftede Magnus Warming forsøgte sig på riposten.
Landsholdsklasse i målet
Målet til 2-0 fik af en eller anden grund de blå/gule til at lette trykket lidt på speederen, hvilket gav Silkeborg nogle muligheder, som et noget skarpere hold måske havde udnyttet. Et par gange måtte Casper Hauervig i Brøndby-målet vise sin landsholdsklasse, mens Gustav Steener en enkelt gang måtte sparke væk på stregen, og Christoffer Hansen blokerede et skud fra en helt fri Silkeborg-angriber. Der blev imidlertid ikke scoret yderligere, og alt i alt kan ingen brokke sig over sejren til de blå/gule, omend 4-2 måske nok havde givet et mere sandfærdigt billede af kampen. En temmelig aktiv Albert Capellas på sidelinjen fik med andre ord en sejr i sin trænerdebut i U/17-Ligaen. Spanieren kunne til tider se sit hold spille rigtig flot fodbold, men var også enkelte gange vidne til nogle koncentrationssvigt, som kunne have været dyre. Det blev de dog ikke, så holdet kan også se tilbage på et clean sheet. Det skal også med i bedømmelsen, at tre spillere i truppen - Magnus Kock, Andreas Bruus og Christian Enemark - her i foråret er rykket op på U/19-holdet. De to sidstnævnte er fast med i den danske U/17-landsholdstrup.
Kampen i tal
Brøndby IF - Silkeborg IF 2-0 (1-0) 16. minut: 1-0; Karl Dines Appelt 24. minut: Gult kort til Benjamin Laursen (BIF) 52. minut: 2-0; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 55. minut: Magnus Warming ind / August Vitus Frandsen ud 65. minut: Lasse Munkholm ind / Benjamin Laursen ud 68. minut: Jetrim Dzeladini ind / Jesper "Jobbe" Lindstrøm ud 77. minut: Gult kort til Anes Travljanin (SIF)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program