Teis Markfoged
Debat: Udfordringen Børkeeiet - ligger fremtiden i Brøndby?
Stopuret har kørt en del runder siden Tobias Børkeeiet skiftede fodboldadresse fra Stabæk i Norge til Brøndby i Danmark. Til nytår runder nordmanden toethalvår år på Vestegnen. Men ægteskabet er langt fra af den lykkelige af slagsen, og de blågules nummer 42 står ved en skillevej. Ligger fremtiden i Brøndby?

I skrivende stund befinder Tobias Børkeeiet sig et godt stykke nede i hakkeordenen til spilletid. Efter en indledning med spilletid som stopper er han reelt kun i hakkeordenen ti spilletid på midtbanen.
Børkeeiet blev i sæsonens første kampe forsøgt i en rolle som højreyderstopper, en rolle hvor han ganske enkelt ikke slog til.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Der manglede både overblik og placeringsevne i udpræget grad (et eksempel ses på ovenstående grafik), hvorfor det blev en uriaspost i en sæsonindledning, hvor Brøndby manglede stoppere.
Brøndby havde brug for yderstoppere der kunne placere forsvare aggressivt fremad uden at bagrummet blev eksponeret unødvendigt og som med bolden for fødderne kunne drive bolden frem.
Men med forsvindende få progressive løb frem i banen manglede Brøndby stadig stopperen der kunne drive bolden frem med fødderne, suge presset til sig for så at åbne spillet ud på siderne.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Det blev for meget som illustreret ovenfor, hvor afleveringen bliver foretaget på ydersiden af modstanderens organisation, fordi afleveringen faldt inden en modstander var forceret til at gå frem i pres (for at undgå Børkeeiet kunne penetrere den defensive organisation hos modstanderne).
Han navigerede for usikkert på positionen, afgav bagrum at spille i - det bekom, set udefra, ikke nordmanden vel at spille rollen som yderstopper.
Siden nederlaget i Parken på 4-2 til FCK har Børkeeiet ikke startet en gældende kamp (udover de - i ren performance kontekst - ligegyldige pokalkampe). Og de 50 minutter mod Sønderjyske på udebane faldt efter en rædderlig indsats af Kevin Tshiembe og en deraf taktisk udskiftning.
Siden selvsamme kamp i Haderslev har det også været slut med eksperimentet som yderstopper. En rolle som man næppe kommer til at se Børkeeiet spille igen.
I bagkæden står både Tshiembe og Wikström på spring, såfremt enten Rosted, Maxsø eller Heggheim skulle erstattes på kortere eller længere sigt.
Sålænge Maxsø er i klubben sidder han også solidt på den centrale position, ligesom der iblandt de allerede eksisterende muligheder til bagkæden findes flere med kompetencer til at løse den centrale position (som nok ville være den rolle Børkeeiet bedst fittede til ud fra hans eksisterende kompetencer). Spørgsmålet på den centrale position handler givetvis mest om evnerne til at lede et forsvar og være organisatoren i bagkæden.
Prognose som yderstopper er tæt på 0. Prognose som den centrale stopper er 35% og er ikke en mulighed jeg er parat til at afskrive helt endnu.
Hans bedste plads
Den største udfordring for at få spilletid på midtbanen er konkurrenterne, og den sammensætning de øvrige midtbanespillere giver.
Tobias Børkeeiet er reelt kun i spil til en dyb midtbanerolle, hvor han kan have spillet foran sig, og med sine lange afleveringer diktere tempoet. For med den nu solidt implementerede spillestil i Brøndby, så vil en rolle som 8er ikke klæde nordmanden - som vil mangle fart, dynamik og box-til-box fleksibiliteten den (rolle) ville kræve.
Børkeeiets problem er bare, at Josip Radosevic sidder tonstungt på den dybe midtbaneplads efter igennem lang tid at have været blandt Brøndbys bedste. Og spiller kroaten ikke, så peger Niels Frederiksens taktiske dispositioner hen mod at Morten Frendrup spiller pladsen, for på den måde at åbne muligheden for at sammensætte de to 8ere anderledes.
For med både Cappis, Slimane, Greve og Divkovic i truppen råder cheftræner Frederiksen over andre mere kreative elementer til de øvrige roller på midtbanen.
Kunne Niels Frederiksen finde på at gå over til en 3-4-3 vil det ikke gøre situationen bedre for Børkeeiet, som her vil blive presset frem i en langt mere dynamisk rolle end som dyb 6er. En rolle hvor det er nemt at kunne forestille sig nordmanden mangle den dynamik og adræthed en opstilling med blot to centrale midtbanespillere ville kræve.
Spilletid?
In mente skal vi have Tobias Børkeeiets alder, og det faktum, at ingen fodboldspillere udvikler sig ved at sidde på bænken. Nordmandens alder og ikke mindst prislap kræver spilletid.
Spørgsmålet er bare hvor? For fremtiden i Brøndby kan givetvis i den nuværende situation risikere ikke at byde på megen spilletid andet end håndfulde af minutter sidst i kampene.
Skal Brøndby give op på Børkeeiet, sælge ham og tage tabet? Eller er vejen frem en udlejning, udvikling og en genkomst i Brøndby?
Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.