Debat: Thomas Franks hovedpine...

Brøndby IF havde et efterår med op- og nedture, men der var generelt nedtur for Brøndbys kantspillere. Ingen af dem fandt rigtig formen og det store spørgsmål frem mod forårssæsonen må derfor være: hvem skal spille og hvordan får Thomas Frank dem til at præstere? I fodboldregi taler vi tit om, at kernen på et hold skal være i orden, før man kan forvente at præstere. Med kernen menes der, at der skal være mindst én rutineret og særdeles dygtig spiller i af hver kæde. Det sikrer en stabilitet i holdet, som kan forplante sig videre ud. I Brøndby har man prototypen på en sådan holdopbygning med Daniel Agger i den bagerste kæde, Thomas Kahlenberg på den midterste og Elmander forrest. De blå/gules største problem i efteråret lå da heller ikke på midten af banen, men på kanterne. Det vil jeg meget let illustrere her: Alexander Szymanowski: 0 mål, 3 assists Elba Rashani: 2 mål, 1 assist Andrew Hjulsager: 2 mål, 1 assist Ferhan Hasani: 1 mål, 1 assist Mikkel Thygesen: 0 mål, 1 assist Brøndbys fem kantspillere har altså sammenlagt scoret fem mål og lagt op til syv i 17 kampe. Til sammenligning har de tre kantspillere Pione Sisto, Rilwan Hassan og Sylvester Igboun til sammen bidraget med 16 mål og fem assists i FC Midtjyllands 17 kampe. De lette, driblende kantspillere har det svært Det har været tydeligt for enhver, som har fulgt Superligaen i denne sæson, at lette, vævre, driblende spillere som Elba Rashani, Alexander Szymanowski og Andrew Hjulsager har haft det svært for Brøndby i en fysisk Superliga. Ofte er de blevet overmatchet på fysikken og decideret mast. Når man heller ikke formår at udnytte den speed man har i fødderne, så er det svært mod et Hobro-hold, som ikke stopper med at tackle fordi modstanderen har fået frispark et par gange i træk. Lige netop Szymanowski viste vejen i sit første halve år i Brøndby, hvor han med sin hurtighed og sine skarpe driblinger med bolden, var en mareridtsmodstander for alle forsvar. Hvad er der sket? En del af svaret ligger i, at modstandernes forsvarsspillere er bedre forberedt på de vævre typer og går mere på kroppen af dem. En anden del af svaret ligger i, at de ikke selv formår at udnytte de styrker de har, som modstanderne ikke kan gøre noget ved. Og det er ikke kantspillernes skyld alene. Når Szymanowski, Hjulsager, Rashani, Hasani og Thygesen modtager bolden på kanterne er det oftest stillestående, og så bliver det væsentligt sværere at sætte en mand. Det er meget sjældent, at kanterne tager hidsige løb og får bolden i dybden – noget af det, som Szymanowski ellers brillerede med i starten af sin Brøndby-tid. Om de manglende dybe løb og afleveringer er en del af taktikken eller om det er spillernes manglende forståelse eller formåen, er svært at sige. Men det er sikkert, at Brøndby og kantspillerne ville have lettere ved at åbne modstandernes forsvar, hvis de tog flere løb langs linjen og fik bolden i dybden, end hvis de modtager bolden stillestående og herefter tager en dribling eller et løb mod midten af banen. Hvis man ikke skyder, så scorer man ikke Det er et gammelt mantra, men det har absolut sin rigtighed. Du scorer ikke, hvis ikke du skyder. En del af forklaringen på de manglende mål fra kantspillernes fødder skyldes også, at de simpelthen trykker af alt for sjældent. Alle Brøndbys kantspillere kan siges at have et godt spark, og så er det altså bare at få hamret kuglen mod mål. Det værste der kan ske ved at skyde er at man ikke scorer, så Brøndbys kantspillere bør tage chancen en gang imellem. Bedst kan det illustreres ved Andrew Hjulsagers matchvindermål i Brøndbys 1-0-sejr over Esbjerg i efteråret. Hjulsager prøver et skud fra kanten af feltet, som rettes af og går i mål. Tilfældighedernes spil er også en del af fodbold, og man kan opsøge tilfældighederne ved bare at sparke på kassen i ny og næ. Hvem skal så spille? Der kan ikke herske tvivl om, at Brøndby har ekstremt dygtige kantspillere. De har alle givet prøver på deres talent og spillet fremragende kampe, hvor de hver især har vist deres kvaliteter frem. I efteråret har der bare været for langt mellem snapsene hos alle kanterne og det har naturligvis stor betydning for holdets præstationer – især fordi Brøndby praktiserer et system, hvor kanterne er enormt vigtige. Ferhan Hasani har været hårdt plaget af skader, men når han har spillet, synes jeg han har vist et gedigent potentiale. Han er fysisk stærk, har et fremragende skud og et godt blik for spillet. Hvis han kan holde sig skadesfri, kan han blive meget værdifuld for Brøndby-holdet, fordi han tilfører kanterne en anden dimension end den vævre, lette type, som mange modstandere har indstillet sig på. Mikkel Thygesen kan siges at være lidt samme type som Ferhan Hasani, men Thygesen er ikke ved fordums styrke og meldes på vej videre enten i dette transfervindue, eller ved kontraktudløb til sommer og regnes derfor ikke som en del af Brøndbys langsigtede planer på kantpositionerne. Hvis man forestiller sig Ferhan Hasani på den ene kant og Szymanowski, Hjulsager eller Rashani på den anden, så har man mange forskellige kvaliteter fordelt på to spillere. Formår man at spille mere i dybden og langs kridtet kan man lirke mange forsvar op med spillere som de ovennævnte, samtidig med at man har en skudfarlighed og en fysisk stærk spiller i Hasani. Læg dertil, at Brøndbys kanter ofte bytter side flere gange i løbet af en kamp og du har en Brøndby-offensiv, der er sværere at læse og dæmme op for. Selvtillid og kontinuitet Thomas Frank har med garanti haft hovedpine over kantspillerkabalen flere gange, og med Ferhan Hasani tilbage efter en skade, er hovedpinen ikke blevet mindre. I løbet af efteråret gav Frank Szymanowski lang snor, for at skabe kontinuitet på holdet og i startopstillingen, samt for at få ham til at tanke selvtillid gennem gode præstationer. Han blev dog nødt til at bænke Szymanowski sidst på efteråret, fordi præstationerne ikke var af høj nok kvalitet. Samme historie kan fortælles om Elba Rashani, som også fik mange kampe fra start i begyndelsen af efteråret, men spillede sig mere og mere af holdet. Det er en del af trænerens ansvar at få sine spillere til at præstere på banen, så Brøndby-kanternes ujævne præstationer falder også tilbage på Frank, spilsystemet og taktikken, for som tidligere nævnt, har alle kanterne tidligere vist hvad de kan. En kombination af manglende selvtillid og tro på egne driblinger og skudforsøg og de forkerte afleveringer fra holdkammeraterne, kan være en del af forklaringen på Thomas Franks hovedpine. Løsningen på hovedpinen er sværere at finde, men for at opsummere, så er Brøndby-holdet nødt til at spille deres kanter, hvor de er bedst. Hvis Szymanowskis største styrke er at løbe dybt og modtage en stikning frem for at sætte en mand i en fysisk duel, så skal han spilles så han havner i situation ét. Samtidig er trænerstaben nødt til at få banket noget selvtillid ind i dem og forklare dem, at det værste der kan ske ved at skyde på mål er at man brænder. Slutteligt, vil Brøndby med fordel kunne benytte forskellige kanttyper, der kan bytte side i løbet af kampen, for at gøre spillet mindre forudsigeligt for modstanderens forsvar. Hvad er din holdning til Brøndbys kanter? Bland dig i debatten herunder.