.jpg%3F2026-07-03T14%253A09%253A45.246Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Debat: Skal døren til Masterclass have et nyt spark?
Dette er et debatindlæg om brugen af unge spillere i Brøndby IF.

”Døren til Masterclass er sparket op”, sådan lød mantraet ofte fra sportsdirektør Carsten V. Jensen, da han i 2019/20-sæsonen valgte, også på ryggen af en skrantende økonomi, at skille sig af med en række ældre profiler i form af Mukthar, Kaiser og Wilczek. Ind på scenen kom Masterclass-spillere som Lindstrøm, Bruus, Bjur og Slimane – og gjorde Morten Frendrup selskab. Denne gruppe fik pænt med spilletid i 2019/20-sæsonen, som ét år senere kulminerede med et dansk mesterskab til Brøndby I.F. Siden mesterskabssæonen er fortællingen den samme, men de underliggende data viser, at Brøndby i de efterfølgende to sæsoner har præsteret blandt de dårligste i disciplinen at give nye unge talenter chancen - teenagerne. I 2021/22-sæsonen endte Brøndby således på en sidsteplads målt på spilleminutter til teenagere imens man i 2022/23-sæsonen endte på en 10. plads.
Nedenfor vises en rangering af klubberne ift. antallet af teenagere og spilletid for sæsonerne 2020/21, 2021/22 og 2022/23 – alle data er hentet fra Superstats.dk.
2020/21 (mesterskabssæsonen):
1: FCN – 14.349 min/17 spillere
2: Vejle – 3.023/4
3: FCK – 2.933/6
4: AaB – 2.878/4
5: AC Horsens – 2.504/8
6: Brøndby – 2.319/4
7: Randers – 2.003/5
8: AGF – 1.900/5
9: OB – 1.494/2
10: Lyngby – 980/8
11: FCM – 849/3
12: Sønderjyske – 62/3
2021/22:
1: FCN – 10.923 min/19 spillere
2: FCK – 6.066/4
3: Viborg – 2.215/7
4: Vejle – 1.709/6
5: OB – 1.648/5
6: AaB – 1.071/7
7: AGF – 788/6
8: FCM – 712/6
9: Sønderjyske – 581/1
10: Randers – 437/3
11: Silkeborg – 383/4
12: Brøndby – 265/3
2022/23
1: FCK – 8.158 min/9 spillere
2: FCN - 6.750/14
3: OB - 5.887/11
4: Lyngby - 3.754/6
5: Randers - 2.980/5
6: AaB - 2.055/2
7: Viborg - 1.694/6
8: Silkeborg - 1.047/4
9: FCM - 665/5
10: Brøndby - 601/2
11: Horsens - 17/2
12: AGF - 10/2
Som dette viser trender Brøndby væsentligt ned i forhold til brugen af egne spillere efter mesterskabssæonen og især sammenlignet med optakten til mesterskabssæonen, 19/20, hvor man gav hele 3.945 minutter spilletid til teeangere.
Retfærdigvis skal det siges, at dette naturligt kan svinge fra år til år afhængigt af kvaliteten af den enkelte årgang. Og specifikt i denne sæson har vores 2004-årgang, som er det ældste alderstrin på U/19 været relativt smal. Omvendt har vi i slutningen af denne sæson haft minimalt at spille for, hvilket burde have givet mulighed for langt mere spilletid til 2005-årgangen og teeangere sammenlignet med andre klubber. Det er vigtigt at understrege, at ingen argumenterer for at vi skal spille med et hold fyldt med Masterclass-spillere og teenagere, men lige nu går udviklingen i den forkerte retning og som man kan se af ovenstående er der ingen negativ sammenhæng mellem brugen af unge spillere og de resultater, der skabes på banen. Vi, som fans, skal også ændre tankegang. Det fremføres ofte, at ”spiller X er kun 18 år”. Men en spiller på 18 eller 19 år er ikke længere et særsyn i ligaen.
Lige nu er der ikke tegn i sol og måne på at det billede, som vi har set i de seneste to sæsoner, vil ændre sig væsentligt til starten af den nye sæson ovenpå et mesterskabsslutspil, hvor Oscar Schwartau har fået minimalt med spilletid og ingen andre unge talenter har fået så meget som ét minut. Dette er en udfordring af flere årsager:
Identitet:
De store jubelbrøl på Brøndby Stadion i løbet af foråret, når Oscar Schwartau en sjælden gang er blevet skiftet ind fortæller hele historien. Mange Brøndbyfans ser gerne, at unge mennesker får chancen i vores klub – og det har vi en stor tradition for. Det giver identitet. Det bringer stolthed. Og det giver en bedre stemning med et højlydt Brøndby Stadion. Det er enormt vigtigt, at vi værner om denne arv: At i Brøndby satser vi på ungdommen og vi på tribunerne støtter ungdommen, når den udfolder sig på Brøndby Stadion.
Økonomi:
Grænsen for at være et ungt talent har rykket sig markant i de senere år. For få år tilbage var man stadigvæk et ungt talent i starten af 20’erne – sådan er det ikke længere og det har således også betydning for økonomien i spillersalg. Typisk ligger de helt store salg for spillere der maksimalt fylder 20 og højest 21 år. Herefter falder markedsværdien markant. Hvis Brøndby også i fremtiden vil lave store spillersalg giver det sig selv, at man bliver nødt til at bruge teeagere i langt højere grad end hvad tilfældet er nu. Masterclass har allerede imødegået denne udvikling ved, igennem strategiske valg, at gøre deres spilletrupper yngre og yngre for på den måde, at gøre spillerne tidligere klar til at kunne få senior-debut. Hvis U15-spillere skal på U17, U17-spillere på U19 vil det være naturligt at flere U19-spillere gør sig til på Superliga-niveau.
Hvis man kigger år tilbage var en naturlig cyklus, at man spillede to år på U/17, to år på U/19, så skulle man måske bruge et transitionsår inden man på sit andet senior-år kunne begynde at spille mere fast – en cyklus, som den Kvistgaarden har været igennem. Selvfølgelig skal vi stadigvæk have spillere, som går denne vej, men transitionsfasen er simpelthen bare blevet væsentligt forkortet – og hvis du ikke allerede som U/19 spiller begynder at få spilletid begynder timeglasset efterhånden hurtigt at gå ift. at lave store salg, som vi har set i andre klubber.
Kampen om talenterne:
Det er åbenlyst, at der i disse år sker en markant intensivering i kampen om de største danske talenter. Flere klubber har skruet markant op for både transfer- og lønbudgetterne på deres akademier. Samtidig har spillerne, når de skriver deres første kontrakt som 15 årige, allerede allieret sig med store agentfirmaer, der skal varetage spillernes karriere og vejlede dem om, hvad det rigtige valg er.
I denne kamp, om at kunne tiltrække de største talenter, betyder den mulige spilletid meget. Alle interessenter, spillere, familier og agenter, kigger på de samme statistikker og data, som indgår som en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med valg af klub. Brøndby har et stort budget allokeret til Masterclass og kan målt på den økonomiske styrke måle sig og formentligt overgå alle andre akademier i landet end FCK: Men spilletid betyder noget. Det så vi eksempelvis, da 14 årige William Faber valgte at skifte til FCN til trods for et, eftersigende, langt mere økonomisk fordelagtigt bud fra FCK. Et lignende eksempel så vi fornyligt da islandske Daniel Ingi Johanneson ligeledes valgte at skifte til FCN og i den forbindelse udtalte, at valgte skyldtes, at FCN var de bedste til at give de unge spillere muligheden.
Hvis Brøndby, også i fremtiden, skal kunne tiltrække store talenter som Noah Nartey, Mads Beyer og Jonathan Ægidius, som vi har haft held med inden for de seneste to år, er det enormt vigtigt, at der ikke igen breder sig en forståele af, at Brøndby ikke er et sted, som giver unge spillere chancen.
Skal døren til Masterclass have et nyt spark?