Debat: Midtbanetrekanten og Ørnskovs rolle i Brøndby
Brøndby har i træningskampene og forårets første Superliga-kamp vendt midtbanetrekanten om. Det betyder blandt andet, at Martin Ørnskov får bedre arbejdsbetinge

Brøndby har i træningskampene og forårets første Superliga-kamp vendt midtbanetrekanten om. Det betyder blandt andet, at Martin Ørnskov får bedre arbejdsbetingelser. I dette indlæg åbner 3point.dk for debatten om midtbanen. Thomas Frank har i træningskampene og i forårspremieren mod AaB opereret med en omvendt trekant på midtbanen i forhold til den han benyttede i efteråret. I efteråret så midtbanen hos Brøndby ofte således ud:Thomas Kahlenberg - Martin Ørnskov Johan ElmanderI denne opstilling i en 4-2-3-1-formation, har Elmander spillet 10'er-positionen, Kahlenberg har spillet en 8'er, eller en boks-til-boks-type og Martin Ørnskov har ageret det defensive bindeled som 6'er. På kanterne har man som regel haft Alexander Szymanowski, Elba Rashani og Andrew Hjulsager. Dette forår har Thomas Frank valgt at vende trekanten om. Derfor vil den højst sandsynligt, med Kahlenberg tilbage i fulde omdrejninger, se sådan ud:Martin Ørnskov Lebogang Phiri - Thomas KahlenbergForrest har man så to kanter og en angriber og altså ingen hængende angriber på 10'er-positionen. Denne omvendte trekant har betydet en del for Brøndby og især for Martin Ørnskov. Selvom Ørnskovs rolle i begge trekanter er den samme, nemlig at agere bølgebryder og oprydder, har han fået langt bedre arbejdsbetingelser i foråret, hvor Brøndby har spillet med to 8'ere og en 6'er. Læs også: Video: Ørnskov scorer på fremragende Elmander-assist Det skyldes primært, at udskiftningen med en 10'er til en ekstra 8'er, giver en mere kompakt midtbane, som ikke er nær så offensivt orienteret, som med en 10'er. Med Phiri på midtbanen til at indgå i presspillet, får Ørnskov lettere ved at bryde modstandernes spil, fordi han ikke er ligeså alene om det, som han kunne være med trekanten vendt. I sæsonen 2013/2014 var Martin Ørnskov udsat for massiv kritik blandt fans og til dels medier. En del af kritikken har været berettiget, det har Ørnskov selv erkendt, men det er også vigtigt at have nuancerne med i kritikken af spilleren. Her er det vigtigt at se på den spillestil, som Brøndby praktiserede i de kampe, hvor Ørnskov kunne komme til at se skidt ud. Det var primært i kampe, hvor Brøndby stod over for meget fysiske mandskaber, som kunne kyse og mase Brøndby på midten af banen. Vi har også set eksempler på disse kampe i denne sæson, blandt andet to gange i Hobro. Problemet består imidlertid i, at midtbanen med Kahlenberg, Elmander og Ørnskov som de tre centrale for let bliver overspillet og ikke formår at være kompakte nok og få presspillet til at fungere. Samtidig var de kanter der blev brugt i 4-2-3-1-systemet ikke defensivt eller fysisk orienterede spillere, hvilket har gjort arbejdsbetingelserne for Ørnskov endnu sværere. Brøndbys 6'er har derfor ofte set skidt ud, fordi han har været overladt med et kæmpe defensivt arbejde. Hav derudover også in mente, at Brøndby i sidste sæson havde store forsvarsproblemer når Khalid Boulahrouz ikke var kampklar. Det havde også stor indflydelse på Ørnskovs præstationer. Min tese er altså, at Ørnskov i sidste sæson blev bedømt af mange på et overordentligt svært grundlag. Læs også: Ørnskov: Midterforsvaret ligger mig ikke naturligt Det har også været interessant at se, at selvom Ørnskov har været udsat for massiv kritik, har han alligevel altid været den første på Thomas Franks holdkort. Vi begynder for alvor at se hvorfor nu. Martin Ørnskov har med støtten fra de to 8'ere og en stabil forsvarskæde, langt bedre forudsætninger for at bryde spillet og derefter tilmed sætte spillet op. Det så vi til dels også i efteråret, hvor Kahlenberg ofte var sat ud af kampene på grund af en tæt mandsopdækning. Her viste Ørnskov, at han kan træde i karakter som spilfordeler. Særligt hans kvaliteter på bolden og lange diagonalbolde er en styrke. Problemet i efteråret var imidlertid, at holdet især på udebane blev mast på fysikken. Ørnskov var dog en af de bedste Brøndby-spillere i efteråret, hvilket vidner om, at holdet er blevet stabiliseret i den bagerste kæde. Det er nu ved at forplante sig længere op i holdet og den omvendte trekant er en af grundene dertil. Jeg er overbevist om, at Thomas Frank har set helt rigtigt ved at vende trekanten om. Den manglende 10'er i systemet kompenserer han for ved at have offensive backs i da Silva og Larsson og en mere defensivt orienteret kantspiller i Ferhan Hasani og en indvendig angriber i Teemu Pukki på den anden kant, som også deltager aggressivt i presset. Jeg tror, at Brøndby langt bedre vil kunne stå imod på udebane og jeg er ikke i tvivl om at pointene nok skal komme. Vi så det senest i Aalborg, hvor holdet stod rigtig fornuftigt på banen - en del af det skyldes den vendte trekant. Læs også: Frank: Vi har haft fokus på os selv Thomas Frank har udtalt, at man vil se et Brøndby-hold i denne sæson, der veksler mellem de to spilsystemer. Det giver god mening, når man ser på holdets præstationer i denne sæson. På hjemmebane, hvor Brøndby har været uhyggeligt stærke, kan man sagtens stille op i en 4-2-3-1, når man møder svagere modstandere, hvor man forventer at have massivt spilovertag. Dette spilsystem så vi eksemplificeret allerbedst ved hjemmesejren på 5-0 over FC Vestsjælland i efteråret. Her var der ikke brug for mere tyngde på midtbanen, så fremtidigt kan man sagtens stille op med en 10'er i hjemmekampe, hvor man forventes at vinde. På udebane kan man så stille mere kompakt op med to 8'ere og en 6'er i Martin Ørnskov, som jeg tror får sit gennembrud i Brøndby i dette forår. Han viste allerede prøver på det i Aalborg, hvor han spillede en glimrende kamp, både som bølgebryder og som pasningsspiller på midtbanen. Vi vil få en bedre Martin Ørnskov at se i foråret, fordi han får langt bedre arbejdsbetingelser og støtte på midtbanen. En del af Ørnskov-kritikken har været berettiget, men en del har også været på et forkert grundlag. Hvad er dine tanker om midtbanetrekanten om Martin Ørnskovs rolle på Brøndby-holdet? Deltag i debatten herunder.